Helt lige match

Det var to hold, der stod godt til hinanden og det endte derfor i en intens kamp

Der blev kæmpet om hver en bold. Særligt på midtbanen. (Foto: Gert Smistrup)
Der blev kæmpet om hver en bold. Særligt på midtbanen. (Foto: Gert Smistrup)

Det var Nørre Asmindrup Friskoless første skolefodboldkamp nogensinde, da de mødte Ubby Fri- og Efterskole. Sidstnævnte fik kun en enkelt kamp sidste år, men de satser på flere i år.

Se også: Arbejdssejr

Se også: En vej frem

Hurtig scoring
Efter bare fem minutters spil, tog Peter fra Ubby et langt og vildt sololøb. Han scorede et flot mål til 1-0 til Ubby. Begge hold spillede rigtig godt og i højt tempo. Jakob Rytter fra Asmindrup havde et kanonskud, men det var, desværre for ham, stolpe ud.

Victor og Mark dækkede godt op i Ubbys bagkæde og gjorde det svært for de offensive Asminderup-spillere, som i perioder spillede rigtig godt.

Spillet bølgede frem og tilbage. Der var ikke rigtig et af holdene, som formåede at sætte sig på spillet og få kampen under kontrol. Nørre Asmindrups William ryddede godt op i forsvaret. Han sørgede tit for at trække de andre offside.

Flot opbakning på lægterne. (Foto: Gert Smistrup)
Flot opbakning på lægterne. (Foto: Gert Smistrup)
 

Solen i ryggen
I pausen talte Asmindrup om, at nu havde de solen i ryggen og at det da kun kunne være en fordel. Ubby talte om, at de forskellige spillere ikke skal løbe og dække de samme. Spillerne fik ros for at skyde udefra og fik at vide, at det skulle de fortsætte med. De skal spille fodbold, som træneren sagde.

Se også: Iskold dukkert

Se også: Noahs gyldne inderside

Anden halvleg lignede første til forveksling. Der blev bare ikke scoret. Begge hold havde en håndfuld forsøg på mål, men bolden ville ikke ind. Mark fra Ubby havde et par farlige, flotte frispark og Jacob Åquist forsøgte sig også på frispark, men uden held.  Frustrationerne begyndte efterhånden at indfinde sig hos Asminderup-drengene, men målscoren formåede de ikke at pille ved.

Derfor vandt Ubby Fri- og Efterskole 1-0 og kan se frem til minimum én kamp mere end de havde i turneringen sidste år.