Helt vild forestilling

Vanvittige mål: Selvmål, mål fra midten og straffespark - kampen havde det hele

Frederik Rasmussen var skuffet over nederlaget efter kampen. Det var en helt vild forestilling. (Foto: Jørgen Jakobi)
Frederik Rasmussen var skuffet over nederlaget efter kampen. Det var en helt vild forestilling. (Foto: Jørgen Jakobi)

Det var på et hængende hår og i sidste øjeblik, at Lindebjergskolen kom med i årets turnering. Det var også på et hængende hår, at de røg ud, da de i deres første kamp blev slået 4-3 i dramatisk kamp mod Ros Privatskole.

Den kraftige vind på langs af banen blev en afgørende faktor. Lindebjerg valgte vinden i ryggen, og fra første minut blev Ros-drengene presset baglæns.

Se kampfakta her.

Uheldigt selvmål
Der blev kæmpet bravt i forsvaret hos hjemmeholdet, selvom tacklingernes præcision burde have været bedre. Det førte til en del småskader hos Lindebjergskolen, der dog stadig havde teten. Efter 16 minutter opstod der et gigantisk klumpspil foran hjemmeholdets mål. Bolden blev puffet frem og tilbage som kuglen i et flipperspil. Bolden endte hos anfører Jakob Rasmussen, som puffede den i mål.  1-0 til udeholdet.

10 minutter senere var hjemmeholdets anfører Emin lidt uheldig. I en relativt upresset situation, lagde han bolden tilbage til sin målmand, som slet ikke var klar til det. Bolden trillede i kassen til en 2-0-stilling, som holdt til pausen.

Emin var uheldig med et selvmål, men spillede en stor kamp. (Foto: Jørgen Jakobi)
Emin var uheldig med et selvmål, men spillede en stor kamp. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Ros-drengene så lidt opgivende og trætte ud, men træneren fik pustet liv i dem igen. Nu havde de fordel af vinden.

En lang halvleg
Der gik heller ikke mere end 45 sekunder, før de fik den første kæmpechance. Og de fortsatte presset. Allerede efter kun tre minutter blev det første mål skubbet i kassen til 2-1.

— Det bliver en lang halvleg, lød det fra bænken hos Lindebjergskolen, der konstant måtte skifte småskadede spillere ind og ud.

To minutter efter satte udeholdet et godt angreb op. Denne gang hørte spillerne efter, hvad træneren råbte:

— Skyd noget mere udefra!

Det gjorde Mathias Vllumsen så. Med et godt drøn bragte han Lindebjergskolen foran 3-1.

Minuttet efter var bolden i den anden ende. Kampens dommer fløjtede, temmelig uforståeligt for alt og alle, for straffe til hjemmeholdet. Måske synes Mikail heller ikke, der var straffe, for han skød fem meter over målet og kampen stod stadig 3-1.

Se også: Ingen gummiben

Vanvittigt mål
Men der var mere i posen. Kun to minutter senere blev der reduceret til 2-3 , da Emin med et spark næsten fra midten bragte spændingen tilbage i kampen. Lindebjergskolen lignede et hold, der var ved at sprække i alle kæder. Allerede på næste angreb, blev der udlignet 3-3 og der var 19 minutter tilbage at spille i.

Og dramatikken fortsatte. Med kun otte minutter tilbage, fik hjemmeholdet straffe igen. Men denne gang var kendelsen fuldstændig korrekt, og Batuhan satte iskoldt bolden i kassen til 4-3.

Så mandede udeholdets drenge sig op til en sidste offensiv. To gange havde de store chancer for at opnå 4-4, men det lykkedes ikke. Da kampens dommer fløjtede af, var 4-3 til hjemmeholdet en kendsgerning.

Første sejr til Ros Privatskole nogensinde, og det kunne både ses og høres.

Se også: TV: Scoring direkte på hjørnespark

Reaktioner fra anførerne
Efter kampen fangede vi de to holds anførere, som klart nok, havde to forskellige holdninger til resultatet.

Frederik Rasmussen fra Lindebjergskolen havde fået sin lærer til at tilmelde et hold i sidste øjeblik. Herefter havde han selv samlet holdet. Efter kampen var han en smule skuffet over kampens dommer.

— Der manglede et par gule kort hist og her. Men jeg er superglad for at vores skole kom med i turneringen igen. Det er mit sidste skoleår, så jeg skal også spille skolefodbold, sluttede han.

En glad Emin efter kampen. (Foto: Jørgen Jakobi)
En glad Emin efter kampen. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Emin Olcer var forståeligt nok meget glad og tilfreds.

— Vi vandt, og det er vi alle sammen glade for. Nu er vi spændte på næste runde.

1 af 2 Klumpsil foran Ros-målet. (Foto: Jørgen Jakobi)
2 af 2 Frederik Rasmussen var skuffet over nederlaget efter kampen. Det var en helt vild forestilling. (Foto: Jørgen Jakobi)