Intensitet og hårdhed

Havde det hele: Mål, dramatik og hårde tacklinger

Marcus Stoltenberg var meget iøjnefaldende i kampen. (Foto: Erik Elmelund)
Marcus Stoltenberg var meget iøjnefaldende i kampen. (Foto: Erik Elmelund)

Nyrupskolens drenge, der har knap så stolte traditioner som pigerne, overtog en varm og lækker kunststofbane i turneringens første kamp mod Rynkevangskolen. De tørstede efter revanche efter sidste års nederlag i holdets første kamp. Det blev en kamp med mange mål, og desværre også en del kort, hvoraf det ene blev rødt.

Se fakta om kampen her.

Marcus serverede
Nyrupskolen kom foran på et flot sololøb i venstre side af Marcus Stoltenberg, der sluttelig serverede den skråt bagud til en helt fri Anders Forsingdal, der sikkert scorede.

Rynkevang fik dog hurtigt udlignet, da Selmir Kamberi efter en fejlaflevering fra en Nyrup-forsvarer, let kunne overliste den ellers velspillende målmand fra Nyrup, Frederik Lindqvist.

Det elegante sololøb på venstrekanten af Marcus Stoltenberg gentog sig, men denne gang serverede han bolden til Kasper Müller, der lige så let trillede den i nettet.

Marcus gentog sit sololøb, men overraskede alt og alle ved tredje gang selv at forsøge nærmest fra baglinjen til en rigtig flot scoring. Kampen troedes overstået og efter pausen kunne Marcus Stoltenberg let have cementeret sejren, da han helt fri efter en solo, valgte at spille en noget overrasket medspiller, der brændte.

Se også: Flot first-timer

Se også: Afgjort fra pletten

Comeback i kampen
I stedet kom Rynkevang ind i kampen, da holdet efter et godt forsøg af bedste spiller, Derick Munyangoga, reducerede ved Mads Kirch.

Stor spænding nu, og frustrationerne begyndte at melde sig. Især fra Rynkevangs side. Det kostede et par gule kort og bedre blev det ikke, da Anders Forsingdal scorede efter en solo til 4-2. Rynkevang reducerede dog hurtigt til 4-3, da Derick efter et skud på stolpen scorede.

Se også: TV: Hurtig kasse

Nyrups Marcus Stoltenberg smagte også en ostemad, da han gik for hårdt til Rynkevangs målmand Jacob Møller. Herefter måtte Rynkevangs Mohammed Aiche forlade banen efter sin anden advarsel. Denne gang sparkede han bolden langt væk efter et dommerfløjt.

I dommerens tillægstid fik Nyrup tilkendt et straffe på kanten af feltet og her scorede Malthe Bonde sikkert, hvorefter kampen blev fløjtet af.

1 af 2 To hårdt kæmpende drenge fra Rynkevangskolen. (Foto: Erik Elmelund)
2 af 2 Marcus Stoltenberg var meget iøjnefaldende i kampen. (Foto: Erik Elmelund)