Iskold dukkert

Mål efter 20 sekunder: Der blev hurtigt lagt en tone for kampen 

Holdene pressede hinanden maksimalt og spilovertaget skiftede konstant. (Foto: Per Svendson)
Holdene pressede hinanden maksimalt og spilovertaget skiftede konstant. (Foto: Per Svendson)

Der var blot spillet sølle 20 sekunder af drenge-opgøret imellem Sorø Borgerskole og Stenlille Skole, da bolden første gang lå i netmaskerne. Hjemmeholdet bragte sig foran med 1-0 ved Hector Eusebius. Det var en kold spand vand i hovedet for Stenlille.

Sorø tiltvang sig overvægten af spillet, mens Stenlille forsøgte at komme til hægterne.

Lidt efter kom der endnu et chok, idet Stenlille bragte balance i regnskabet og udlignede ved Mikkel Larsen. Noget surt for Sorø, som havde muligheden for at øge til 2-0, men nu måtte starte forfra.

Se kampfakta her.

Se også: En vej frem

Der var skiftevis pres på de to mål, da kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Per Svendson)
Der var skiftevis pres på de to mål, da kampen bølgede frem og tilbage. (Foto: Per Svendson)
 

Intens fight
Det var to hold, der stod godt til hinanden. Der blev fightet og kæmpet om hver eneste bold, men trods vinden i ryggen og et skud på overliggeren i sidste minut af Daniel Panton, gik holdene til pause med lige mange scoringer.

Selvom Stenlille fra anden halvlegs start fik vinden i ryggen, var det alligevel Sorø, der lagde bedst ud. Hector var igen på spil, men uden resultat. Midt i halvlegen fik Stenlille en kæmpe chance, da Nikolaj Schandorff blev spillet helt fri, men afslutningen savnede kraft. Det var det tætteste Stenlille kom på sejren, for Sorø pressede atter spillet frem. 

Se også: Noahs gyldne inderside

Kanonskud afgjorde affæren
Bare tre minutter før tid kom den afgørende scoring. Igen var det Hector, som var på spil. Han spillede 1-2 med den hurtige Arsene Ibinsan og fra kanten af straffesparksfeltet bankede han den afgørende scoring ind. Et virkelig flot mål, som også blev det sidste i kampen. Sorø Borgerskole tog dermed sejren med cifrene 2-1.

Hector afgjorde kampen med sine to mål. Specielt det sidste mål var noget af et drøn. (Foto: Per Svendson)
Hector afgjorde kampen med sine to mål. Specielt det sidste mål var noget af et drøn. (Foto: Per Svendson)
 

Efter kampen fangede vi Hector til en snak.

— Jeg er 13 år og spiller til daglig i Slagelse. Det er første år, at jeg er med i Ekstra Bladet Skolefodbold, men det bliver absolut ikke mit sidste. Ved det første mål opfanger jeg en dårlig tilbagelægning, og så putter jeg bare bolden i mål. Ved sejrsmålet følte jeg, at bolden lå bedre til mig end Arsene. Derfor tog jeg bolden og ramte den dejligt rent. Det var en fornøjelse at se den gå ind, for så skulle vi ikke i straffesparkskonkurrence, sagde målscoreren med et smil til Ekstra Bladet Skolefodbold efter kampen.