Jern-mænd

 

De blå drenge fra Jernløse var jernmænd i dag. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
De blå drenge fra Jernløse var jernmænd i dag. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

På forhånd tegnede opgøret mellem drengene fra Nr. Jernløse Skole og Svebølle Skole ret jævnbyrdigt, men sådan kom det absolut ikke til at gå.

Se kampfakta her

Groggy Svebølle
Lige fra start lagde Jernløse-drengene et meget højt pres på deres mindre modstandere. Allerede efter to minutter havde Mattias Sørensen et nærgående forsøg, der sneg sig lige uden om stolpen. I det syvende minut havde Christian Sivertsen to chancer. Den første blev via en Svebølle-fod sendt på overliggeren, og lige efter havde han en friløber, der blev sendt forbi mål. Men tredje gang var lykkens gang for Christian, da han efter 10 minutter bragte sit hold foran.

Resten af halvlegen var domineret af Jernløse, styret af Andre Johansen, Mattias Sørensen og Christoffer Kvistgård på midtbanen, samt August Danmark og Christian Sivertsen på fløjene.

Fart på et Jernløse-angreb. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Fart på et Jernløse-angreb. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Svebølle var helt væk de første 15-20 minutter. Spillerne havde dagen før deltaget i et lokalt fodboldstævne, samtidig med at enkelte havde spillet turneringskamp om aftenen - ikke nogen optimal forberedelse. Først efter 24 minutter havde Tao Helgasson en mulighed efter godt forarbejde af Ricki Jensen, men afslutningen var for svag. Med stillingen 1-0 gik holdene til pause.

Se også: Drabelig dyst

Se også: TV: Snæver sejr

Ingen fast gameplan
Havde Svebølle måske haft muligheden for at vende kampen efter en pausesnak, skete det ikke. For mange bød ind og nogen fast gameplan kom holdet ikke ud med.

Bedre blev det bestemt ikke af, at Andreas Larsen efter tre minutter af anden halvleg sled sig fri og gjorde det til 2-0. Kort efter havde Bethel Dimbedi en stor chance for at bringe Svebølle tilbage i kampen efter et godt gennembrud, hvor han også rundede Jernløses målmand, Theis Nielsen, men hans afslutning med venstre ben var så svag, at Theis nåede tilbage og reddede.

Svebølle-drengene blev også ramt af skader. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Svebølle-drengene blev også ramt af skader. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Se også: 'Guldhammeren'

I stedet blev kampen definitivt lukket kort efter, da Christian Sivertsen med sit andet mål gjorde det til 3-0 efter fint forarbejde af Andreas Larsen. Svebølles sidste mulighed var et godt langskud fra Bethel Dimbedi, som Theis Nielsen tog sig af. I stedet gjorde Emil Andersen på modangrebet det til 4-0, inden August Danmark lukkede og slukkede til 5-0 kort efter. At Svebølle i nogen grad gik ned til sidst skyldes også, at anfører Andreas Fabrin måtte gå ud med en skadet ankel. Andreas havde hidtil sammen med Ricki Jensen kæmpet for at holde sammen på de øvrige.

Fremadrettet kan det blive spændende at følge Jernløse-drengene. Holdet virker meget velorganiseret, samtidig med at spillerne er fysisk stærke - ganske vigtigt, jo længere man kommer frem i turneringen.

1 af 2 Kamp om bolden. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
2 af 2 De blå drenge fra Jernløse var jernmænd i dag. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)