Keeper afværgede massakre

Lynscoring: Trods hurtig start fik hjemmeholdet kun lavet to mål

Sami Orani med afslutning. Foto: Birger Dencker
Sami Orani med afslutning. Foto: Birger Dencker

Klasseforskel på drengene fra Skovvangskolen og Park Allé Privatskole. Skovvangskolen sad totalt på spillet, og der skulle også kun gå 25 sekunder, før bolden lå bag en ellers meget velspillende keeper Joachim Füssel i Park Allé Privatskole målet. Målet blev sat ind af den meget energiske Arman, som rigtig gerne ville en masse, men desværre også løb ind i flere offside. Se kampfakta her.

Afværgede massakre
De kunne godt ligne en massakre mod udeholdet, hvis det ikke lige var for Park Allé Privatskoles keeper Joachim Füssel, som stod en brandkamp og havde utallige redninger kampen igennem og et hjemmehold, som havde rigtigt svært ved at ramme målet.

Især i de sidste ti minutter af første halvleg brændte det rigtig godt og grundigt på foran udeholdets mål. Hjemmeholdets drenge stod i kø som afsluttere, både Arman, Sami Orani, Mathias Larsen og Albert Ambirk brændte. Enten reddet af Joachim Füssel ellers også blev der skudt over mål eller ved siden af. Alene i det sidste ti minutter af første halvleg havde hjemmeholdet syv forsøg på mål, uden der blev scoret på et eneste af dem.

Evigt farlige Arman. Foto: Birger Dencker
Evigt farlige Arman. Foto: Birger Dencker

Se også: Dominerede i sikker sejr

Kækt svar
Første halvleg blev fløjtet af uden yderligere scoringer end målet efter kun 25 sekunder. I pausen blev en af hjemmeholdets store syndere Mathias Larsen spurgt, om han ikke følte han skyldte et mål eller to, men svarede kækt

- Har jeg måske lovet, jeg vil score?

Se også: TV: Seier vandt i svingende affære

Dagens mand
Kampens absolut største oplevelse var Skovvangskolens Sami Orani, som gang på gang viste sine tekniske færdigheder frem. En spiller, som både kan selv, men har også blikket for sine medspillere. Sami viste sig frem både på banen, men også når han løb langs linien og gav ’high five’ til de små piger og drenge, der var kommet ud og se kampen – han kunne få publikum med sig.

Der var heller ingen tvivl om, at Skovvangskolens Mathias Larsen meget gerne ville score i dag, og han forsøgte flittigt også i anden halvleg. Efter 12 minutters spil bliver Mathias spillet fri i dybden af Sami Orani, og denne gang lykkedes det for Mathias at få bolden ind bag udeholdets super keeper Joachim Füssel og så stod det 2-0 til hjemmeholdet.

Sami Orani (til højre) leverede en fremragende indsats. Foto: Birger Dencker
Sami Orani (til højre) leverede en fremragende indsats. Foto: Birger Dencker

Se også: TV: Buldrede derudaf

Kæmpede flot
I slutningen af kampen kom udeholdet lidt mere med i kampen, men Skovvangskolen havde rigtigt godt styr på kampen. Ros til Park Allé Privatskolen for at blive ved med at ville spille fodbold og aldrig give op. En kamp, som sagtens kunne havde endt med et tocifret nederlag.