Klasse klask

Forskel fra start: Udeholdet tog teten og hamrede basser i kassen

Selvom hjemmeholdet kæmpede bravt, dominerede Holbæk-holdet. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Selvom hjemmeholdet kæmpede bravt, dominerede Holbæk-holdet. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Hjembæk Efterskole deltog i Ekstra Bladet Skolefodbold med de, der havde lyst til at spille, selv om kun et par stykker dyrker fodbold.

Over for dem stod Holbæk Private Realskole, der havde vundet deres første kamp, med et hold bestående af langt mindre spillere primært fra 7. klasse.

Se kampfakta her.

Se også: Isefjord på glatis

Holbæk Private Realskole havde medbragt eget heppekor. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Holbæk Private Realskole havde medbragt eget heppekor. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Vekslende start
Kampen vekslede de første minutter. Hjembæks enlige angriber Simon Hansen havde et par forsøg, hvor han først blev standset af et frispark og anden gang skød snært forbi.

I den anden ende spillede Mads Rønn Thipigan Singh totalt fri til scoring, men målet blev annulleret for offside. Efter seks minutter gentog Mads og Thipigan øvelsen, og denne gang var den god nok, Holbæk førte 1-0.

Fra nu af var der reelt kun et hold på banen. De små Holbæk spillere kørte fuldstændig rundt med deres langt større modstandere i flotte kombinationer anført af Mads Rønn, Joachim Malmberg, Oliver Rytter og Benjamin Andersen. Ved pausen var stillingen 5-0.

Samme sag
Anden halvleg fortsatte i samme stil.

Til Hjembæks ros skal siges, de gjorde, hvad de kunne med to gange Simon, som tog ansvar. Uden på noget tidspunkt at gribe til unfair midler, hvad man godt kunne være fristet til, når man bliver totalt rundbarberet af langt mindre modstandere. Ved slutfløjtet havde Hjembæk indkasseret 12 mål uden at kunne svare igen og resultatet var derfor 12-0.

Holbæk Private Realskole har et meget spændende hold, og det bliver interessant at følge holdet.

Drengene fra Holbæk Private Realskole kunne fejre sejren. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Drengene fra Holbæk Private Realskole kunne fejre sejren. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)