Krydderi til kvartfinalen

Aktiv på instagram: Chili Nielsen fra Frederiksberg Skole deler skolefodbolden med sine følgere

Chili Nielsen i den lilla trøje i duel med en af modstanderne i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Chili Nielsen i den lilla trøje i duel med en af modstanderne i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

Chili Nielsen og resten af Frederiksberg Skole møder Stenløse Privatskole tirsdag 2. april i verdens største skolefodboldturnering.

På hjemmeholdet spiller kantspilleren Chili. Gennem sæsonen har den lille profil været en stor trussel mod holdets modstandere, og hun scorede første mål i kredsfinalen mod Taastrup Realskole.

Se også: TV: 'Vil aldrig glemme kamp'

Gennem hele første halvleg tryllede hun på venstrekanten, og med frække driblinger og snævre vendinger viste hun modstanderne, hvem der bestemte.

Men det er ikke kun på banen, at Chili deler ud af sit fodboldtalent. Det gør hun nemlig også på det sociale medie Instagram, hvor hun regelmæssigt poster billeder til sine 14 tusinde følgere.

Igen i kredsfinalen var Chili en af holdets helt store profiler. Foto: Henrik Schou
Igen i kredsfinalen var Chili en af holdets helt store profiler. Foto: Henrik Schou

Se også: Få styr på finalerne

Deler skolefodbolden
Som regel er det billeder fra hendes træninger og kampe med Greves U16-hold. Men indimellem deler hun også billeder fra de kampe, hun spiller i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Jeg deler billeder fra skolefodbold, så mine følgere kan få et indblik i, hvad jeg laver, og hvad jeg synes er sjovt og spændende, siger Chili Nielsen, der op til flere gange har delt billeder fra verdens største skolefodboldturnering på sin profil.

Samtidig fortæller Chili, at hendes følgere har taget rigtig godt imod opslagene:

- Der er rigtig mange gode kommentarer fra folk, der ønsker held og lykke. Generelt får jeg rigtig god respons, og der har ikke været nogle negative kommentarer overhovedet.

Chili Nielsen deler sine oplevelser i Ekstra Bladet Skolefodbold med sine 14 tusinde følgere på Instagram.
Chili Nielsen deler sine oplevelser i Ekstra Bladet Skolefodbold med sine 14 tusinde følgere på Instagram.

Se også: TV: Ægte kaptajn i smertehelvede

Nyder at spille med skolen
Til daglig spiller Chili i Greve, hvor hun spiller på højt niveau. Men der er noget særligt ved at spille Ekstra Bladet Skolefodbold:

- Det har været helt vildt fedt at spille i denne sæson. Det er udfordrende, men også rigtig sjovt på samme tid.

- Pigerne på skolen er rigtig dygtige. Jeg har også spillet med dem før, selvom vi ikke spiller i klub sammen længere, siger den offensive profil.

Chili tror da også på, at de kan nå hele vejen, hvis de fortsætter med at spille, som de har gjort indtil nu:

- Mine forventninger til slutspillet er meget høje. Vi stiller et stærkt hold, og vi kender hinanden godt. Hvis vi tror på det, så kan vi nå helt til finalen og vinde det hele.

Skulle de ske, at Chili og resten af Frederiksberg Skole går videre, så vil der komme mere nyt fra Ekstra Bladet Skolefodbold til de mange følgere på Instagram.

- Hvis vi går videre, så kommer jeg helt klart til at dele mere, slutter den driblestærke kantspiller.

Pigernes topscorer, Ditte Østergård, har også delt sine oplevelser på Instagram.
Pigernes topscorer, Ditte Østergård, har også delt sine oplevelser på Instagram.

Se også: Umulig at hente

Ikke den eneste
Chili Nielsen er dog ikke den eneste, der har delt ud af oplevelserne i verdens største skolefodboldturnering.

Pigernes topscorer Ditte Østergård fra Aulum Byskole har nemlig også været aktiv på Instagram, hvor hun har delt en af de mange artikler om netop hende.

- 2018 har været det bedste skolefodbold år. Skolefodbold var en kæmpe succes, skriver Ditte som tekst til billedet på instagram.

Det har da også været et godt år for Ditte. Hun nåede at score hele 30 mål i løbet af efteråret og ligger lige nu suverænt på pigernes topscorerliste.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere