Lige affære måtte ud i straffe

Udlignede til slut: De to hold spillede helt lige op i kampen 

Der var mange chancer i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der var mange chancer i kampen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Kampen mellem Fløng Skole og Gadehaveskolen blev en intens og dramatisk affære. Den blev først afgjort efter syvende runde af straffespark.

Se kampfakta her.

TV: Buret inde i eget felt

Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der var god opbakning på sidelinjen. Foto: Stig Sinius Nielsen

Hjemmeholdet bedst fra land
Fløng Skole kom bedst fra start og fik scoret allerede i det syvende minut ved Oscar Ærø. Yderligere 10 minutter senere øgede Casper Kristensen til 2-0. Derefter blev Fløng-drengene lidt overmodige, og det gav blottelser bagude, men Marcus Strawbridge stod fantastisk i målet og tog flere oplagte målchancer fra Gadehaveskolen.

Men i det 24. minut gik det galt, og Ernest fra Gadehaveskolen kunne reducere til pausestillingen 2-1 til Fløng Skole over Gadehaven.

To minutter før pausen fik Fløng Skoles anfører, Mathias Wenningfeldt, gult kort, men selv med en mand i overtal kunne Gadehaveskolen ikke få udlignet. I det 19. minut kunne selv samme Mathias Wenningfeldt have lukket kampen, men en Gadehave-dreng fik en fod på i sidste sekund.

Der blev fulgt god med fra sidelinjen. Foto: Stig Sinius Nielsen
Der blev fulgt god med fra sidelinjen. Foto: Stig Sinius Nielsen

TV: Skulle lige spilles varme
Drama til det sidste
Der skulle et straffe til, før Gadehaveskolen endelig fik udlignet. Marcus Strawbridge klarede i første omgang skuddet fra Gadehaveskolens Azem, men ved det efterfølgende klumpspil hvor Fløng Skole ikke fik ekspederet bolden 'ud af kommunen', kunne Jeton i stedet få bugseret den over stregen til 2-2, som blev resultatet i den ordinære kamp.

Fuld fokus. Foto: Stig Sinius Nielsen
Fuld fokus. Foto: Stig Sinius Nielsen

Straffesparkskonkurrencen blev en sand gyser, hvor Gadehaven startede med at score samtidig med, at Fløng Skole ramte overliggeren i første skud.

Gadehaveskolen følte sig nu næsten videre, indtil Marcus Strawbridge med en flot redning bragte balance i regnskabet. Begge skoler fulgtes nu til syvende forsøg, hvor Gadehaven skød forbi og Fløng scorede til slutresultatet: 8-7 til Fløng Skole over Gadehaveskolen