Lobbende lækkert lokalbrag

Klasse: Flot spil og smukke detaljer

Gæsterne kunne to gange i opgøret juble over en scoring. Foto: Gert Smistrup
Gæsterne kunne to gange i opgøret juble over en scoring. Foto: Gert Smistrup

Mange af drengene fra de to hold spiller sammen til daglig, og for mange af drengene var det første gang med Ekstra Bladet Skolefodbold. Alan Abdi fra Grundtvigsskolen sagde før kampen, at de var klar og ville vinde kampen.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Casper Christensen sikrede sejr

Højt tempo
Kampen startede i et hidsigt tempo med fint spil begge veje, flot sammenspil og god boldbehandling. Hjemmeholdet var ved at tilspille sig et lille overtag, men de angreb der endte med skud på mål, tog Nikolaj i gæsternes mål sig fint af.

Der blev kæmpet om hver bold begge veje, og de angreb der kom fra udeholdet, stoppede Daniel i målet, mens også Ige og Christoffer i hjemmeholdets forsvar var med til at stoppe gæsterne.

Kampen var fortsat præget af stillingskrig med spil begge veje. Mikkel fra hjemmeholdet kæmpede med stor energi og kom også frem til flere afslutninger. Fra udeholdet var det Jelin og Thais, der hele tiden prøvede at komme igennem Højbys kompakte forsvar.

Gæsterne fik tildelt et frispark, og Jalte hamrede bolden på overliggeren. Efter 23 minutter scorede Laus til 1-0 for gæsterne efter klumpspil foran hjemmeholdets mål, hvor Oliver i målet virkelig kæmpede for at få fat i bolden. Til trods for en føring til udeholdet, stadig en meget lige kamp, der absolut ikke var afgjort endnu.

Opgøret blev præget af mange dueller. Foto: Gert Smistrup
Opgøret blev præget af mange dueller. Foto: Gert Smistrup

Se også: TV: Målfest med manér

Taktikken blev lagt
I pausen talte Grundtvigsskolen om, at de skulle holde deres pladser og stadig kæmpe videre.

Holdets træner fortalte følgende til sine spillere.

- Spil lidt på deres nier og sørg for at dække ham op hele tiden.

Hos hjemmeholdet blev der sagt:

- Vi spiller godt. Fortsæt med det og spil lidt mere på kanterne.

Se også: TV: De mindste blev de største

Kæmpede forgæves
Anden halvleg var i gang, og hjemmeholdet kæmpede virkelig for at vende spillet. Mikkel, Ekkawi og Andreas spillede hele tiden for at komme frem til afslutninger. Jalte og Mads pressede spillet frem og kom til flere afslutninger for gæsterne.

Stadig meget lige kamp med flot og fair spil fra begge hold. Midt i halvlegen fik udeholdet kæmpet sig igennem, og Jalte lobbede bolden over Oliver i hjemmeholdets mål og gjorde det til 2-0 for gæsterne. En flot detalje af Jalte.

Lidt efter blev udeholdet reduceret til ti mand. Lucas fik en advarsel. Det gav hjemmeholdet blod på tanden. De angreb igen og igen med Mikkel, Ige, Christian og Thawiwat helt fremme. I kampens døende minutter havde Jackson fra hjemmeholdet et farligt forsøg lige over mål.

Det blev ikke til mere og kampen endte 2-0 til Grundtvigsskolen, der er videre til næste runde, hvor de skal møde vinderen af Skolen på Fjorden og Sydskolen afd. Asnæs.

1 af 4 Hjemmeholdet havde også gode forsøg i kampen. Foto: Gert Smistrup
2 af 4 Hjemmeholdets anfører forsøger sig. Foto: Gert Smistrup
3 af 4 Der var også opbakning på lægterne. Foto: Gert Smistrup
4 af 4 Gæsterne kunne to gange i opgøret juble over en scoring. Foto: Gert Smistrup