Lynende løjer

I gang med et brag: Drengene måtte væbne sig med tålmodighed, til uvejret var drevet over 

Det blev en våd affære for drengene. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Det blev en våd affære for drengene. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Lokalopgøret imellem Korsør skolerne Baggesenskolen og Helms Skole startede med et kæmpe lyn efterfulgt af et tordenbrag.

Efter få minutters spil blev kampen afbrudt og spillet genoptaget, da det værste uvejr var drevet over.

Dog blev det meste af første halvleg afviklet i silende regnvejr.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Magiske Maja gik målamok

Ikke overstået
Uvejret var ikke slut for Helms skole. Efter godt fire minutter begik de straffespark mod Baggesens Zakaria Mujel.

På dette scorede anfører Nikolai Knudsen sikkert. Midt i halvlegen gjorde Jeppe Jelen det til 2-0, og Baggesen dominerede fortsat i regnen.

Drengene gik til stålet. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Drengene gik til stålet. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Men i det 23. minut bragte et forsvarskoks Helms Skole tilbage i kampen, da Mathias Rasmussen udnyttede foræringen til at reducere.

Det klarede op
I starten af anden halvleg, hvor vejret var blevet fint, var Helms tæt på en udligning.

I stedet gennemførte Baggesen en hurtig kontra, hvor Sebastian Madsen bragte sit hold på 3-1.

Helms maste fortsat på for at komme tilbage i kampen, men selvom det var tæt på et par gange, var det i stedet Jeppe Jelen og Jonas Dinesen, der med to scoringer kort før tid afgjorde kampen definitivt. På kampens sidste spark fik Mathias Rasmussen reduceret til 5-2, som blev slutresultatet.