Mægtig målfest

Forskel fra start: Der skulle ikke engang gå et minut, før stilen var lagt

Der blev lavet taktiske planer før kampen fra Dyhrs Skole. Taktikken gav dog ikke pote. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Der blev lavet taktiske planer før kampen fra Dyhrs Skole. Taktikken gav dog ikke pote. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Inden pigerne fra Dyhrs Skole og Marievangsskolen gik på banen, var trænerne i gang med at instruere i fodboldens verden.

Phil Connor fra Dyhrs skole måtte placere pigerne på banen, da kun enkelte af dem spiller fodbold.

Lasse Heizs fra Marievang kunne nøjes med enkelte, da han havde flere spillere, som er talentfulde med en bold.

Marievang-pigerne vidt godt, hvor målet stod. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Marievang-pigerne vidt godt, hvor målet stod. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Se kampfakta her.

Se også: Nådesløse Nicoline

Hurtig basse
Lige fra start var forskellen tydelig. Allerede efter 23 sekunder bragte Victoria Andersen Marievang foran, og så gik det ellers slag i slag til en pauseføring på 5-0. Dyhr havde efter 25 minutter en stor chance, som Olivia Vinter brændte. Ellers foregik det stort set på deres banehalvdel.

Efter pausen fortsatte Marievangs dominans. Dog lykkedes det ved stillingen 8-0 for Julie Ellegaard at få scoret et trøstmål, men nederlaget blev tocifret med 10-1.

Se også: TV: Tryllende trio

Stærk fight
Dyhr-pigerne kæmpede det bedste, de havde lært med Julie Ellegaard, Clara Glarup og Ditte Dieu i spidsen, men de var oppe mod en klart bedre modstander.

Hos Marievangskolen måtte Julie Bertelsen ud og pleje et ømt knæ i første halvleg. Hun vendte stærkt tilbage efter pausen og med fire mål i anden halvleg, spillede hun en stærk kamp. Julie skal have sit knæ skannet, da hun har døjet med skaden et stykke tid. Man må håbe for hende og holdet, at hun får lov at fortsætte med at spille fodbold.

Julie Bertelsen (tv.) døjer med en skade i knæet. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Julie Bertelsen (tv.) døjer med en skade i knæet. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Marievang-træner Lasse Heizs gjorde et fund som gårdvagt fredag. Her kunne han iagttage en pige fra 6. klasse, der kørte helt rundt med drengene under frikvarters-fodbold. Da man fik et afbud til mandagens kamp, skulle pigen Ida Marie selvfølgelig med. Man kunne konstatere, at Lasse havde scoutet rigtigt. Ida Marie viste sig driblestærk med stor spilforståelse og lavede oplæg til flere scoringer.

Hos Dyhrs skole kæmpede Julie Ellegaard kampen igennem for at holde sammen på sit hold. Camilla Kongstad havde efter eget udsagn tabt lodtrækningen om, hvem der skulle tage målvogtertjansen. Det gjorde hun nu ganske udmærket. Især kom hun mange gange godt ud af sit mål og hindrede derved scoringer.

I næste runde møder Marievangsskolen Eggeslevmagle Skole.