Matchvinder: 'Jeg scorer ellers aldrig'

Stor dag: Mina Javaid sendte sit hold i kredsfinalen

Glade spillere fra Taastrup Realskole blev efter kampen lykønsket af forældre og fans. Foto: JJØ
Glade spillere fra Taastrup Realskole blev efter kampen lykønsket af forældre og fans. Foto: JJØ

- Mit første mål nogensinde!

Sådan sagde en boblende glad Mina Javaid lige efter, at samtlige piger fra Taastrup Realskole havde danset sejrsdans og modtaget enorm hyldest fra de højtråbende tilskuere, som havde fundet vej til Sydskellet i Taastrup for at overvære kredssemifinalen mellem hjemmeholdet Taastrup Realskole og Baunehøjskolen.

Se kampfakta her.

Se også: Husk: Kredsfinalen live på Facebook

Glad matchvinder
Og glæden lyste ud af Mina, mens hun fortalte om det mål, der blev fuldstændig afgørende, fordi hjemmeholdet vandt 1-0.

- Jeg var lige kommet på banen, fordi der var en spiller, der blev små skadet, og selvom min plads er i forsvaret, gik jeg uden nogen særlig grund med op i angrebet. Så spillede Laura Strandberg bolden hen til mig.

- Der var ingen, der gik på mig, og så kunne jeg lige så godt skyde, og da bolden gik i mål, kunne jeg næsten ikke forstå det. Jeg har aldrig før lavet et mål i Ekstra Bladet Skolefodbold, og så lige netop i dag i en så spændende kamp. Det var helt vildt. Jeg kan slet ikke forklare, hvordan jeg havde det, lød det fra en glad Mina.

Og vi der så på havde helt den samme opfattelse. Da Mina i helt fri position fik skudt bolden i mål, slog hun ud med armene og så helt forundret ud. Hvad skete der lige her. Har jeg lavet mål? Kan det virkelig passe? Ja, det var rigtigt. Det var ikke en drøm. Taastrup Realskole førte 1-0, og tilskuerne larmede som til et derby mellem og FCK og Brøndby, og øjeblikket efter var hun omringet af glade piger, der krammede hende som en anden tøjbamse.

Se også: Få styr på foråret

Forsigtig start
Kampens startede ellers meget forsigtigt, og forventningerne til kampen var, at det ville blive en målfattig affære. Udeholdet havde indtil denne kamp kun lavet syv mål i fire kampe, og selvom hjemmeholdet havde præsteret at lave 29 kasser, var de også usikre, fordi deres normale angrebs dynamo Cajsa Hansen blev skadet forleden til fodbold og måtte sidde over i denne kamp.

Sidde over er nok så meget sagt. Hun stod mere op, end hun sad ned og levede sig fuldt ud med i kampen fra side linjen.

På den ene langside regerede et højtråbende drengekor fra Taastrup Realskole. Det var ikke altid sagligheden, der prægede drengene. Men de opnåede, hvad de ville. De fik bragt gæsterne så meget ud af fatning, at holdets træner i pausen måtte gøre sine piger opmærksom på, at kampen foregik på banen og ikke på sidelinjen.

Godt set af træneren. De fik vendt pigernes opmærksomhed til kampen på banen. Der var ikke de store chancer i første halvleg. Dertil var begge forsvar og begge keepere påpasselige og dygtige.

Hos Baunehøjskolen var det anfører Josefine Schmidt, der var spilleren, der altid kom i vejen for et levende angreb sat i spil af en godt spillende Freja Visti fra Taastrup Realskole.

Den skadede Cajsa Hansen stod op det meste af kampen og heppede ihærdigt på holdkammeraterne. Foto: JJØ
Den skadede Cajsa Hansen stod op det meste af kampen og heppede ihærdigt på holdkammeraterne. Foto: JJØ

Se også: Tvillinger i målhumør

Forsvaret stod godt
Når bolden skulle den modsatte vej, så skulle alt spillet igennem Luna Stensballe og Ida Rosendal. Men de blev som regel stoppet af de to dygtige forsvarsspillere Victoria Kirsmejer og Malou Rasmussen. På midtbanen agerede Laura Strandberg med stor sikkerhed. Hendes løbe pensum var enormt, og hun var både bolderobrer og igangsætter til mange angreb. Det var eksempelvis hende, der sendte bolden hen til en helt udækket Mina, da hun i 25. minut lavede kampens eneste mål.

Samme Laura kunne have afgjort kampen i slutningen af anden halvleg. Men hun formåede at skyde over målet fra ganske kort af stand.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete, men nogle gange så lykkes tingene bare ikke. Jeg ville selvfølgelig gerne have set, at den bold gik i kassen, men den gik desværre over. Det er selvfølgelig ikke godt nok, men vi vandt heldigvis alligevel, og det er det vigtigste, sluttede en glad Laura Strandberg.

Pigerne gik til pause med den smalle føring på 1-0, og de fleste havde forventet et massivt pres fra Baunehøjskolen, men det kom ikke. Et enkelt angreb blev det til, før hjemmeholdet tog fat. Det var Freja Visti der tryllede, og målet havde givet Mina vinger. Hun erobrede masser af bolde efter pausen, men hun holdt sig for meste i forsvaret.

Der blev løbet mange meter og kæmpet i duellerne. Foto: JJØ
Der blev løbet mange meter og kæmpet i duellerne. Foto: JJØ

Se også: TV: Greb chancen

Skarpheden manglede
Midt i halvlegen fik hjemmeholdet kombineret sig igennem og skulle bare trille bolden i mål, men Baunehøjs keeper Cecilie Andreasen kastede sig frygtløst ned og reddede fornemt. Hun kom lidt til skade og modtog behandling men forsatte. Og da hun sparkede bolden ud, lød det, så hele banen kunne høre det:

- I bliver nødt til at hjælpe mig lidt mere piger, udbrød keeperen.

Og det råb vækkede udeholdets piger. De tog nu fat og satte sig på kampen. Og dermed startede den berømte kamp mod uret. Baunehøj skulle score, og Taastrup skulle undgå en scoring imod sig.

Det blev en hård kamp for begge hold. Men selvom begge hold gerne ville vinde, foregik alt på flot og fair vis. Der blev tacklet og skubbet men indenfor reglerne, så kampens dommer behøvede ikke at komme til lommerne for at hive kort frem.

Hjemmeholdet var en tand skarpere end gæsterne i et meget tæt opgør. Foto: JJØ
Hjemmeholdet var en tand skarpere end gæsterne i et meget tæt opgør. Foto: JJØ

Se også: TV: Straffe i ren gyser

Holdt stand
Ida Rosendal havde et bragende godt langskud, som blev plukket ned af Josefine Schmidt i Taastrups mål. Og Baunehøjskolen havde flere gode angreb. Men hvis de kom i nærheden af Mika Seisay, blev de som regel bremset. Mika vidste godt, hvem hun ikke skulle løbe om kap med. Så hvis det kneb, blev bolden ekspederet ud af banen.

Tre minutter før tid fik udeholdet deres største chance. Et glimrende indlæg fra Ida Rosendal havnede i bagrummet, og her dukkede en helt fri Ida Madsen op. Men hun nåede lige præcis ikke at få hovedet på, og hun slog ærgerligt hånden i jorden.

Et minut senere havde Laura Strandberg så sin gigantisk chance, men også hun kiksede, og da dommeren så endelig fløjtede af, blev banen invaderet af jublende fans og et hav af forældre, der alle ville lykønske de glade piger fra Taastrup, der nu er i kredsfinalen.

Kredsfinalen i Sjælland Midt-regionen spilles onsdag 21. november. Datoen for kredsfinalen er fastlagt, og den kan derfor ikke ændres. I kredsfinalen skal Taastrup Realskole møde vinderen af opgøret mellem Frederiksberg Skole og Tølløse Privat- og Efterskole.

Taastrup Realskoles vej til kredsfinalen:

6. september: Taastrup Realskole - Høje-Taastrup Privatskole 18-0

1. oktober: Vestervangskolen - Taastrup Realskole 0-5

10. oktober: Taastrup Realskole - Brøndbyøster Skole 4-0

8. november: Fløng Skole - Taastrup Realskole 5-6

14. november: Taastrup realskole - Baunehøjskolen 1-0

Se også: TV: Intens fight på Vestegnen

Hør Mina og Laura fra Taastrup Realskole fortælle om kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen