Mødte overmagten

Overbevisende: Man var aldrig i tvivl om kampens udfald

Farlig situation i feltet. Foto: Søren Møller
Farlig situation i feltet. Foto: Søren Møller

Forlev Friskole vandt en stensikker sejr over Høng Skoles piger i tirsdagens kamp på kunstbanen i Vemmelev. Med en sejr på hele 5-0 var man aldrig rigtig tvivl om, hvem der ville løbe med sejren. Se kampfakta her.

Modstod presset
I det ottende minut kom hjemmeholdet foran ved Mathilde Petersen, og dermed stod den 1-0 til værterne. Denne stilling holdt langt hen i kampen, da gæsterne fra Høng Skole havde held med at pakke sig i defensiven. Indstillingen hos udeholdet var, at så længe man kun var bagud med en enkelt pind, kunne alt ske.

Adspurgt inden kampen, om alle havde spillet fodbold før, ville ingen stå ved, at det var første gang, de skulle prøve dette forunderlige spil. Måske var de bange for at blive udstillet. Men det var der nu ingen grund til, for begge hold kæmpede bravt. Måske var det også den flotte kampånd, der gjorde, at gæsterne kun lukkede et enkelt mål ind før pausen.

Fuld fart fremad. Foto: Søren Møller
Fuld fart fremad. Foto: Søren Møller

Se også: Tilfældighedernes kamp

Andre ting, der trækker
På Høng-bænken fortalte Naija Jensen, at hun da havde gået til fodbold.

- Jo jeg gik til fodbold i én dag. Jeg syntes, det var sjovere at gå til gymnastik, og så blev det det, jeg valgte, sagde hun smilende.

Laura (i grøn trøje) bremser et angreb fra Camilla. Foto: Søren Møller
Laura (i grøn trøje) bremser et angreb fra Camilla. Foto: Søren Møller

Se også: TV: Tre hattrick i målfest

Hul på bylden
Efter pausen fik hjemmeholdet yderligere hul på bylden, og de fik således scoret fire kasser. Det virkede som om, at kræfterne slap op hos gæsterne, der i den grad var kommet på overarbejde mod værterne fra Forlev Friskole.

Målene blev leveret af Kamilla Nielsen, Mathilde Petersen og Mathilde Toftager, der lukkede festen med sin enlige scoring.

Fidusbamserne gik til Laura Madsen fra Forlev Friskole og til Camilla Nielsen fra Høng Skole. Derudover var det udeholdets Naija Jensen, der løb med fairplay-håndklædet. Med tirsdagens sejr i bagagen er Forlev Friskole videre til næste runde i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor de krydser klinger med Holbergskolen.

Hård fight i tirsdagens opgør mellem Forlev Friskole og Høng Skole. Foto: Søren Møller
Hård fight i tirsdagens opgør mellem Forlev Friskole og Høng Skole. Foto: Søren Møller