Oppe mod overmagten

Mål på stribe: Da først hjemmeholdet kom i gang, så de sig ikke tilbage

Pigerne fra Lynghøjskolen satte sig hurtigt på kampen. (Foto: John Froman)
Pigerne fra Lynghøjskolen satte sig hurtigt på kampen. (Foto: John Froman)

Der var lagt op til en tæt kamp, da gæsterne fra Dåstrup Skole gæstede det hyggelige Svogerslev stadion, hvor Lynghøjskolen ventede.

Man kunne også sige, det var en kamp imellem de to Roskildeklubber Svogerslev og Viby.

Se også: Drabelig dyst

De rødblussede fra Lynghøj startede ud med højt tempo, og de meget unge Dåstrup piger skulle lige bruge et par minutter til at finde fodfæste, men herefter blev det en meget lige affære. Ret imponerende, da gæsterne fra Dåstrup kun består af spillere fra 6. og 7. klassetrin, mens hjemmeholdet havde en del ældre spillere med.

Se også: De unge sejrede

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: John Froman)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: John Froman)
 

Vi skulle frem til det 17. minut, før kampens første scoring faldt.

Efter en flot solotur sled Ofilia sig fri af to Dåstrup spillere og sparkede bolden op under overliggeren uden nogen chance for en ellers velspillende keeper i Dåstrup målet.

Se kampfakta her.

Flere mål i vente
Blot fem minutter senere var den gal igen, da en af banens bedste spillere Silke Nielsen viste stor klasse.

På blot to minutter afgjorde hun faktisk kampen med sine to scoringer, og hjemmeholdet kunne gå til pausen med 3-0.

I anden halvleg kom de meget unge spillere fra Dåstrup skolen igen og igen, men der manglede den afgørende skarphed i front.

I stedet var det et meget effektivt hjemmehold, der yderligere scorede to gange ved først Agnes Winther. Efterfølgende lukkede og slukkede Signe Nielsen festen til slutresultatet 5-0.

Set over alle 60 minutter et fortjent resultat, men pigerne fra Dåstrup har fremtiden foran sig. Flere af pigerne kan deltage yderligere i tre sæsoner.

Skuffelse og glæde
Laura Aaby er med sine blot 145 cm et godt billede for sine holdkammerater:

— Kampen var rigtig svær, da Lynghøj-pigerne er en del ældre end os. Men vi er klar til næste år!

Laura Aaby kæmpede flot imod de stærke piger fra Lynghøj. (Foto: John Froman)
Laura Aaby kæmpede flot imod de stærke piger fra Lynghøj. (Foto: John Froman)
 

— Jeg spiller til hverdag i Viby på pige U13, og vi har netop spillet 4-4 mod rivalerne fra Tuse.

Vi fangede også Lynghøjskolens Ofelia Brammen:

— Jeg har deltaget i Ekstra Bladet Skolefodbold før, men vi er aldrig nået til 4. runde. Nu må vi sætte os et nyt mål!

Ofelia Brammen spillede en flot kamp. (Foto: John Froman)
Ofelia Brammen spillede en flot kamp. (Foto: John Froman)
 

— Jeg spiller til daglig på U17-holdet i Svogerslev sammen med Sofie Nielsen. Jeg spiller seriøst fodbold for sjov!

— Vi tager en kamp ad gangen, og så må vi se, hvor langt det rækker, lød det fra den glade vinder.