På pletten: Emil spillede stabilt

Jævnbyrdigt: Det var en meget lige kamp trods resultatet

Værterne var skarpere på dagen. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Værterne var skarpere på dagen. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Drengene fra naboskolerne Elverdamsskolen og Nr. Jernløse skole indledte de to kampe mellem skolerne.

Se kampfakta her.

Se også: Brandvarm Bager sendte elverne videre

Stærke i forsvaret
Første halvleg var en ret jævnbyrdig affære dog med værterne som toneangivende. De kom dog ikke til de helt store chancer.

De skulle cirka 20 minutter ind i kampen, før værterne Patrick Winding havde et godt forsøg, der gik lige over mål. Desuden havde holdets Emil Mortensen et frispark tæt forbi mål. Gæsternes muligheder var begrænset til et godt forsøg fra Emil Pedersen.

En af årsagerne til de få chancer var, at begge hold sparkede for meget og spillede hurtigere end de magtede. Samtidig havde forsvarsspillerne godt fat i modstanderne.

Anders Hansen skulle vise sig effektiv i den anden ende. Bedst som man havde indstillet sig på en målløs første halvleg, fik udeholdet en mulighed efter et hjørnespark. Emil Pedersen afsluttede, og målmanden kunne ikke holde hans skud. Anders Hansen, der var fulgt med op, fik chancen fra en meget spids vinkel, og med et brag sendte han bolden i nettet.

Der blev gået til stålet. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Der blev gået til stålet. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Se også: Keeper afværgede massakre

Lukkede kampen
Hjemmeholdet startede anden halvleg med at brænde en kæmpe chance. Endnu et slag fik de efterfølgende, da Emil Pedersen øgede til 2-0 efter at have snydt værternes forsvar. Samme Emil lukkede kampen midt i halvlegen med et flot langskud til 3-0. Og endelig sluttede Kenan Mikkelsen med scoringen til 4-0, der blev kampens resultat.

Endnu en gang så man, hvor meget marginalerne kan betyde i fodbold. Det var to ganske jævnbyrdige hold og et lidt misvisende resultat.