Prøvede lykken

Bonus: Tog chancen langt udefra og fik jackpot

Nogle gange kræver en kamp bare, at man tager chancen udefra. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Nogle gange kræver en kamp bare, at man tager chancen udefra. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Kampene mellem drengeholdene og pigeholdene fra Hvidebækskolen og Nr. Jernløse Skole, kom på mange måder til at minde om hinanden.

Se fakta om kampen her.

Hos pigerne satte Hvidebæk sig hurtigt på tingene. Efter fire minutter havde holdet en stor chance, men fik ikke afsluttet ordenligt. Kort efter havde Jernløse en mulighed i den modstte ende, da deres enlige angriber, Emilie Sennek, sled sig fri, men heller ikke hun fik rigtig ram på bolden.

Det var faktisk Jernløses eneste mulighed i kampen. Herefter overtog Hvidebæk spillet, styret af anfører Maja Larsen og Nanna Jensen på midtbanen, samt Ann-Sofie Hallø på venstrekanten. Men det lykkedes ikke at spille sig til de store chancer, da de ikke kunne komme forbi Jernløses midterforsvar med banens suverænt bedste, nemlig anfører Emilie Hansen, samt Emma Lyse.

Se også: Hurtig punktering

Se også: Isefjord på glatis

Prøv lykken udefra
I sådan en situation må man forsøge sig udefra, og det gjorde Denise Hansen efter 25 minutter. Med et  flot langskud fra 25 meter bragte hun sit hold på 1-0.

Efter pausen fortsatte det på samme måde. Hvidebæk var totalt dominerende, men fik alt for lidt ud af det, da de ikke formåede at spille sig forbi Emilie og Emma. Samtidig forsøgte de sig for lidt med langskud. Først 10 minutter før tid blev kampen lukket, da Mie Holden gjorde det til 2-0.

Hvidebækskolen er dermed videre i verdens største skolefodboldturnering. Her skal de møde Kalundborg Friskole.

Se også: Intensitet og hårdhed

Se også: Flot first-timer