Reda fik ret

Fra ord til handling: Anfører Basem Reda havde opskriften klar og den blev fulgt

Anfører Basem Reda fra Brøndby Strand Skole fik ret i sin opskrift på sejr. (Foto: Søren Møller)
Anfører Basem Reda fra Brøndby Strand Skole fik ret i sin opskrift på sejr. (Foto: Søren Møller)

Ligesom hos pigerne tørnede også Brøndby Strand Skole og Høje-Taastrup Privatskole sammen hos drengene.

Se kampfakta her.

Brøndby Strand Skoles anfører Basem Reda udtalte sig inden kampen.

— Vi har et godt hold i år. Vi skal spille kontant og være påpasselige og udnytte de chancer vi får. Så må vi se hvor langt det rækker, sagde den eftertænksomme anfører.

Kold dukkert
Brøndby Strand skulle dog få en kold dukkert efter 17 minutters spil. Der smuttede Høje Taastrups bedste angriber, Cømert, igennem Brøndby-forsvaret og bragte hjemmeholdet foran 1-0.

Det var lidt imod spil og chancer, for Brøndby Strand havde med en kraftig medvind virkelig haft et overtag indtil da. Men nu var det så ligesom om, at Basems ord blev til virkelighed.

Se også: Ustyrlige Belgin

Fart på i angreb. (Foto: Søren Møller)
Fart på i angreb. (Foto: Søren Møller)
 

Udnyttede chancerne
Denne Høje Taastrup-scoring gav Brøndby-drengene det ekstra los bag i, de havde brug for. De var meget opsatte på at denne kamp skulle vindes.

Efter to minutters spil fik de også udlignet. 1-1-målet var signeret Brøndby Strands anfører Basem.

Basem var med i det meste af holdets opspil og er en vigtig spillet for holdet. Høje-Taastrup Privatskole fik sidst i første halvleg lavet et lidt kluntet straffespark, som Olcay Uysal sikkert fik scoret på. Brøndby Strand Skole førte nu med 2-1.

Dette var også stillingen ved pauseteen. Nu havde Brøndy-spillerne været mere påpasselige og udnyttet deres chancer.

Hvem snupper bolden? (Foto: Søren Møller)
Hvem snupper bolden? (Foto: Søren Møller)

Se også: Mægtig målfest

Nu var det Høje-Taastrup til at kæmpe. Bagud med 3-1 og den stride modvind, gjorde ikke deres betingelser nemmere. Men hjemmeholdet kæmpede bravt og de fik da også et par chancer, men et lidt uheldigt selvmål midt i halvlegen tog pusten fra dem.

Og da Basem med et flot gennembrud bragte sit hold på 4-1, så var gassen gået af ballonen. Scoringen til 4-2 sat ind direkte på frispark af Batuhan, kunne ikke ændre på, at det var Brøndby Strand Skole, der skal videre til næste runde.

1 af 4 Straffespark til Brøndby Strand Skole. (Foto: Søren Møller)
2 af 4 Kamp om bolden. (Foto: Søren Møller)
3 af 4 Afsted. (Foto: Søren Møller)
4 af 4 Anfører Basem Reda fra Brøndby Strand Skole fik ret i sin opskrift på sejr. (Foto: Søren Møller)