Signe svingede taktstokken

To mål: Hun blev matchvinder og spillede en super kamp for sin skole

Kanonen blev fyret af. (Foto: John Froman)
Kanonen blev fyret af. (Foto: John Froman)

Solen skinnede fra en skyfri himmel og dannede rammerne om det, der skulle blive en spændende og særdeles tæt affære, da pigerne fra Skt. Josefs Skole og Lynghøjskolen tørnede sammen.

Solen skinnede over banen og spillerne. (Foto: John Froman)
Solen skinnede over banen og spillerne. (Foto: John Froman)

Skt. Josefs Skole har de seneste år spillet sig frem til de afgørende kampe og i år kan man igen øjne en kredsfinale forude. Dog skal holdet lige igennem både en kredskvartfinale og en kredssemifinale, inden denne drøm kan blive til virkelighed.

Se kampfakta her

Signe og Silke scorede
Kampen startede med et offensivt pres fra Skt. Josefs Skole og anført af en målfarlig Signe Stampe, kunne hjemmeholdet bringe sig foran allerede efter tre minutter på et flot energimål.

Gæsterne fra Lynghøjskolen fik stille og roligt arbejdet sig tilbage, og især Silke Nielsen begyndte at røre på sig. I det 18. minut blev Silke stukket dybt og på fornem vis satte hun sidste fod på bolden og dermed udligningen til 1-1.

Silke Nielsen udligner for Lynghøjskolen. (Foto: John Froman)
Silke Nielsen udligner for Lynghøjskolen. (Foto: John Froman)

I de sidste 12 minutter af halvlegen stod der Lynghøjskolen på det meste, men ind ville bolden ikke. Holdene kunne gå til en velfortjent pause, hvor deres respektive lærere virkelig roste pigerne for en god indsats.

Se også: TV: Lige løjer
Se også: Oppe mod overmagten

Dobbelt op
De sidste 30 minutter blev spændende og begge mandskaber havde gode muligheder.

Men igen var det Signe, der svingede taktstokken og i det 45. minut bragte hun igen hjemmeholdet foran. Denne gang med 2-1.

Med 15 minutter tilbage satsede Lynghøjskolen mere frem ad banen og de sidste 15 minutter havde holdet flere chancer for at udligne, men på en dag, hvor det hed stolpe ud, måtte de se sig slået 2-1 af formstærke Skt. Josefs Skole.

I næste runde skal de møde vinderen af Taastrup-braget mellem Borgerskolen og Vestegnens Privatskole.

Se også: Drabelig dyst