Sikker sejr

Gik til stålet: Pigerne kæmpede bravt, men udeholdet sad på kampen fra start til slut

De to anførere gik forrest i affæren. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
De to anførere gik forrest i affæren. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)

Lige fra start satte pigerne fra Hvidebækskolen sig på kampen på udebane imod Kalundborg Friskole.

Der var kun spillet et minut, da et langskud fra Nanna Jensen fik lov at trille over stregen bag en noget passiv målvogter.

Efter 10 minutter gjorde Cecilie Nielsen det til 2-0 i to forsøg, og samme spiller havde kort efter en god mulighed for at gøre det til 3-0, men lykkedes ikke med det.

Se kampfakta her.

Se også: Prøvede lykken

Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Dominans
Halvlegen igennem fortsatte med en total Hvidebæk-dominans, hvor Kalundborg-pigerne havde nok at gøre med at forsvare sig, men de store chancer gav spilovertaget ikke. Kalundborgs eneste afslutning mod mål kom efter 20 minutter fra anfører Christina Olsen, og usikkert spil fra Hvidebæks målvogter var ved at gøre chancen større.

Se også: Flot first-timer

I pausen søgte Kalundborg-træner Michael Larsen at opildne sine piger:

— I har været alt for flinke, står tit og kigger. Søg bolden, man må også godt skubbe uden at være bisset. Vi har lige så meget ret til bolden, som de har, lød beskeden.

Det ændrede nu ikke meget. Efter pausen fortsatte Hvidebæks dominans, og efter to minutter hamrede en af holdets bedste Ann-Sofie Hallø bolden på stolpen.

Hvidebæk-holdet pressede på fra start til slut. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
Hvidebæk-holdet pressede på fra start til slut. (Foto: Jens Jørgen Jørgensen)
 

Kæmpede igennem
Men Kalundborg-pigerne fortsatte med at kæmpe med midterforsvarerne Benedikte Lunden og Hansine Østergaard og navnlig anfører Christine Olsen, der sloges overalt på banen i spidsen. De holdt modstanderne fra scoring til det 20. minut, hvor Denise Hansen øgede til 3-0 på hovedstød efter flot oplæg fra Ann-Sofie Hallø.

Kort efter fik Kalundborg en mulighed for at reducere ved et indirekte frispark tæt på mål, men det kom der ikke noget ud af, så kampen sluttede med 3-0 til Hvidebækskolen.

Hos vinderne ledte Ann-Sofie Hallø med sine hyppige ryk langs sidelinjen tankerne hen på en vis Søren Lerby. Foruden hende bemærkede man de tre målscorere samt anfører Maja Larsen.