Sikre på sejr: Vi vinder stort

Ikke nemt: Stenhus Kostskole vandt - men ikke uden besvær

Stenhus med bolden. Foto: Gert Smistrup
Stenhus med bolden. Foto: Gert Smistrup

Holdlederen fra Stenhus Kostskole var sikker på forhånd:

- Vi vinder i dag. Vi vinder stort!

Han regnede med, at Malthe, Allan og Oscar ville score målene. Han fik næsten ret.

Se kampfakta her

Var ovenpå
Stenhus startede med en attitude som om, de allerede havde vundet kampen. Men det ville Jernløse ikke være med på. De bed godt fra sig, men efter fem minutter scorede William Machenauer til 1-0 til Stenhus.

Og efter 12 minutter scorede Malthe til 2-0 til Stenhus. Men Jernløse gav ikke op. Siv og Matti dækkede godt op i Jernløses forsvar, og Emil kæmpede godt i angrebet.

På boldjagt. Foto: Gert Smistrup
På boldjagt. Foto: Gert Smistrup

TV: Flotte mål i fysisk duel

Fik reduceret
Og lige nøjagtig Emil scorede til 2-1 for Jernløse. Nu havde Jernløse en god periode med hæl og tå og farlige forsøg, men specielt Nicolai Damm var god til at rydde op i Stenhus' forsvar. I Jernløses mål stod Magnus godt, når Stenhus var i angreb.

Efter 25 minutter brød Emil igennem og scorede til 2-2 af to omgange, efter at Mikkel havde halvklaret i Stenhus' mål. Efter Stenhus' overtag i starten af kampen var det nu en helt lige kamp. Stenhus angreb og Jernløse forsvarede godt. Men lige inden pausen scorede Allan til 3-2 til Stenhus.

Nabobrag mellem venner

Tre ting på skemaet
I pausen talte Jernløse om, at der var tre ting, de skulle:

  1. De skulle presse 8' eren
  2. Lange bolde fungerede godt
  3. Væk med boldene, når Stenhus angreb

Stenhus talte om, at Oscar ikke skulle være så offensiv, og at det gik godt. De bare skulle fortsætte.

Godt med tilskuere. Foto: Gert Smistrup
Godt med tilskuere. Foto: Gert Smistrup

Anden halvleg startede, som første halvleg sluttede - med et lille overtag til Stenhus. En smule stilstand med sporadiske fremstød i begge ender. Allan fra Stenhus var helt fri, men skød over. Meget spil midt på banen. Der manglede lidt power omkring felterne.

Lukkede kampen
I midten af halvlegen scorede Allan efter mange forsøg til 4-2 til Stenhus. Og lige før slutfløjtet scorede Malthe til 5-2 til Stenhus. Det blev kampens resultat.

TV: Begge brødre bombede