Slog til igen

Effektivt: Gjorde det onde ved modstanderen

Gæsterne slog til igen og var de skarpeste foran målet. Foto: JJØ
Gæsterne slog til igen og var de skarpeste foran målet. Foto: JJØ

Selvom udeholdet fra Taastrup Realskole manglede profilen Cajsa Hansen, var de alligevel favoritter, da de løb på banen på Glostrups flotte stadion for at møde Vestervangskolen. 

Holdet har omkring syv spillere med, der spiller deres tredje år i Ekstra Bladet Skolefodbold, og de kom fra første kamp med en knusende 18-0-sejr i rygsækken.

Se kampfakta her.

Se også: Overlegne i målfest

Værterne vil lege med
Men de stærke modstandere fra Vestervangskolen var ikke kommet for at lægge sig ned på jorden. De startede friskt op, og i løbet af de første fem minutter fik Taastrup Realskoles glimrende keeper Josefine Schmidt flere boldberøringer end hele den foregående kamp.

Hun bliver brugt som en spilstation, hvis forsvaret føler sig usikre. og Josefine er altid klar i målet og er særdeles god i målfeltet, som hun behersker suverænt.  

Det meste af første halvleg forløb, som hjemmeholdet havde planlagt. Alle clearinger skulle ske ved at få bolden ud af banen. Der skulle ikke tages chancer med bolde på tværs gennem eget forsvar. Til at styre denne taktik havde holdet Fiona Grankvist, som var sikkerheden selv i alt, hvad hun foretog sig.

Og da gæsterne stort set i hele første halvleg var for ubeslutsomme, kom der ikke ret meget konstruktivt ud af det pres, de efterhånden fik lagt på hjemmeholdet. 

Der var faktisk to reelle chancer i første halvleg. Først tog Celina Ambjørn fra Vestervangskolen et godt løb langs baglinjen, og hendes indlæg ramte stolpen, men bolden var ikke i nærheden af at gå ind, for Josefine stod klar lige ved siden af stolpen, men hvis bolden var blevet drejet mere ind mod det lille felt, havde chancen været meget større.


Se også: Så sig ikke tilbage

Hul på bylden
Taastrup fik en gylden mulighed for at komme foran, da de fik frispark omkring 20 meter fra mål kun 30 sekunder før pausen, og den chance tog Freja Vistisen sig af. Hun bragede til bolden, og den gik rent ind, så gæsterne fra Taastrup Realskole gik til pause med en 1-0-føring. Ikke ufortjent men holdet spillede slet ikke op til sit potentiale.

Hjemmeholdet fortsatte i samme pågående stil, og efter fem minutter fik de et frispark på nøjagtigt samme sted, som udeholdet scorede fra i første halvleg. Alberte Christiansen sendte et glimrende skud af sted, men forsøget sneg sig ved siden så stadig 1-0 til gæsterne..

Så vågnede Tastrup Realskole op. Først fik Laura Strandberg held med at score et af sine nemmeste mål nogensinde. En dårlig halvkikset afslutning trillede lige netop i mål til 2-0, og så var det som om, hjemmeholdet indså, at vinde kunne de ikke men i stedet skulle begrænse nederlaget. Det kæmpede de så for med alt, hvad de havde i sig. 

Kampens tredje mål var kampens bedste. Jessica Clausen fik kæmpet sig fri men så, at Malou Rasmussen var bedre placeret og serverede den for fødderne af hende. Og Malou svigtede ikke. Et flot skud og 3-0.

Kampen sluttede med endnu et par scoringer til Taastrup Realskole, der således endte som vinder med 5-0 ,og især i anden halvleg lugtede af flere kampe til holdet i Ekstra Bladet Skolefodbold. Holdet har mange dygtige profiler og en absolut solid sidste skanse i buret. De bliver interessante at følge fremover.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Vestervangskolen - Taastrup Realskole, 0-5

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Fiona Grankvist, Vestervangskolen
Laura Strandberg, Taastrup Realskole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Alberte Christiansen, Vestervangskolen

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere