'Snurretoppen' har en plan

Taktikken er på plads: Rasmus Bagge og resten af Vemmelev-holdet er klar til at kæmpe for pladsen i semifinalen

'Snurretoppen' fejrede sejren i kredsfinalen med manér. Nu er han klar til at kæmpe igennem i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)
'Snurretoppen' fejrede sejren i kredsfinalen med manér. Nu er han klar til at kæmpe igennem i kvartfinalen. (Foto: Henrik Schou)

Torsdag 14. april venter den sidste af drengenes kvartfinaler. Peder Lykke Skolen tager imod Vemmelev Skole i kampen om en plads i semifinalen.

Rasmus 'Snurretoppen' Bagge fra Vemmelev er helt klar til at tage kampen op imod Peder Lykke-holdet.

- Vi glæder os helt vildt meget, lyder det, da Ekstra Bladet Skolefodbold fanger ham. 

- Vi har faktisk trænet i et stykke tid efterhånden. Vi vil nemlig gerne være helt klar til kampen, fortsætter han.

Se også: 'Kaptajnen': Vi kan slå alle

Selv ikke hvis man hopper op på ryggen af Rasmus, kan man stoppe ham. (Foto: Henrik Schou)
Selv ikke hvis man hopper op på ryggen af Rasmus, kan man stoppe ham. (Foto: Henrik Schou)

Har læst på lektien
Peder Lykke Skolen har et stærkt hold med en god offensiv. Men det er Vemmelev forberedt på.

- Vi har kigget på deres hold og deres profiler. De er bedre offensivt, end de er defensivt. Det passer os rigtig fint, lyder analysen fra 'Snurretoppen'.

Selvom Vemmelev har læst godt op på deres modstander, så ændrer det ikke noget for deres egen spillestil.

- Vi vil spille, som vi plejer. Vi har ikke de største spillere. Derfor vil vi spille bolden langs jorden.

Se også: ZOOM: Peder Lykke Skolen - Vemmelev Skole

Rasmus Bagge er ikke bleg for at gå ned i en glidende tackling. (Foto: Henrik Schou)
Rasmus Bagge er ikke bleg for at gå ned i en glidende tackling. (Foto: Henrik Schou)

Forventer stor opbakning
I kredsfinalen var der hele 1500 tilskuere til Peder Lykkes kamp. Så man må forvente, at der kommer mange tilskuere til kvartfinalen.

- Jeg har meget store forventninger til kampen. De (Peder Lykke Skolen red.) plejer jo at have mange tilskuere med til kampene.

- Vi kommer også selv til at have en del tilskuere med. Der kommer til at være god opbakning.

Selvom 'Snurretoppen' forventer en hård kamp, så regner han alligevel med sit hold.

- Jeg tror, at vi løber med en 3-1 sejr, afslutter Rasmus.

Se også: Sådan gik finalerne i Odense

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere