Teknik mod fysik

Fuldstændig lige: Der faldt en afgørelse, men den skulle findes i en straffesparkskonkurrence

Det var teknikken mod fysikken i dagens opgør. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Det var teknikken mod fysikken i dagens opgør. (Foto: Stig Sinius Nielsen)

Torsdag tog drengene fra Gadehaveskolen imod Hedehusenes Skole.

Allerede fra første fløjt diskede både Patrick Aretzen og Oscar Rasmussen op med lækre drible-ture - men Gadehaveskolen stod stærkt og kompakt nede i forsvaret - og når man slap igennem tog målmand Altin Sllamniku, hvad der kom.

Se kampfakta her.

Se også: TV: Revanchen kom i hus

Der var flot opbakning til drengene. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Der var flot opbakning til drengene. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

God fight
På midten styrede anfører Can Bicak de kontra-angreb, som uværgeligt kom, når Hedehusene ikke kunne omsætte overtaget i spillet, men også her stod forsvaret godt - anført af Emil Olsen - og med målmand Kasper Nielsen, der ellers til dagligt spiller midtbane i sin klub AIF.

End ikke et gult kort til Gadehaveskolen i halvlegens 25. minut kunne Hedehusene udnytte.

Trænerne havde travlt i pausen. Gadehaveskolens træner var klar i melet.

— I skal ikke bare losse væk, lød ordene.

Hedehusenes træner havde lidt andre ord.

— Flere korte afleveringer og tålmodighed, lød det.

Se også: TV: Semifinalister sikkert videre

Man startede altså igen med 0-0 i anden halvleg - på samme måde som i første med et Hedehusene-pres - men 10 minutter inde var det deres tur til at se gult - og det benyttede Gadehavedrengene sig til at komme foran. Can Bicak smuttede for en gangs skyld fra Emil Olsen og scorede sikkert til 1-0 - til stor jubel for det medrivende publikum.

Anfører Patrick tryller. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Anfører Patrick tryller. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Teknikerne fortsatte
Hedehusene Skole forsatte dog ufortrødent sit pres, og fire minutter efter fik de endelig udbytte af deres anstrengelser ved Gustav Lemke til 1-1. Hedehusene pressede nu voldsomt for at få afgjort kampen - men ind ville kuglen ikke - og da endelig målmand Altin Sllamniku blev passeret, kom Hamze Sabri med en frelsende redning på selve målstregen. Så den ordinære kamp endte 1-1.

Anfører Patrick viste vejen fra 11-meterpletten. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Anfører Patrick viste vejen fra 11-meterpletten. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Ved de efterfølgende staffespark viste de små teknikere fra Hedehusene deres kunnen, så de kunne tage hjem med sejren på 5-4 over Gadehaveskolen.

Vi fangede to af teknikerne efter kampen.

— Vi var simpelthen ikke kyniske nok foran mål. Derudover mangler vi meget i sammenspillet. Vi er ikke så bekymrede for fysikken, vi klarer os på teknik, lød det Oscar Rasmussen og Patrick Aretzen efter kampen.

1 af 8 Der var mange flotte indlæg. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
2 af 8 Der reddes. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
3 af 8 Der heades. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
4 af 8 Fifi spillede en flot kamp. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
5 af 8 Endnu et indlæg. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
6 af 8 Der dribles. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
7 af 8 Der sparkes. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
8 af 8 Det var teknikken mod fysikken i dagens opgør. (Foto: Stig Sinius Nielsen)