Tog hævn for drengene

Lige dyst: Der faldt ikke en afgørelse i den ordinære tid, så pigerne måtte ud i straffe

Kampen bølgede frem og tilbage. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Kampen bølgede frem og tilbage. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Efter drengene var slået ud, var det op til Vemmelevs piger at få noget med hjem fra Eggeslevmagle.

Se kampfakta her.

Fuld fokus. Foto: Jens Jørgen Jørgensen Sjællandmidt Kvartfinalister ude efter første kamp

Kamp om midtbanen. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Kamp om midtbanen. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Startede lige
Pigekampen startede meget jævnbyrdigt uden, der skete det store foran mål. Første mulighed kom til Vemmelev midt i halvlegen efter hjørnespark, hvor Eggeslevmagles målvogter Maria Seidler havde en god redning.

Vi skulle hen til første halvlegs overtid, før første scoring faldt. Da lykkedes det Vemmelevs Sofie Rahbæk at passere målvogteren, så hendes hold kunne gå til pause med en 1-0 føring.

At Vemmelev den sidste del af halvlegen kom i teten, skyldes blandt andet at Eggeslevsmagles bedste Sophie Bekker måtte gå ud med en skade, men hun vendte fint tilbage efter pausen.

Der var pres på begge mål. Foto: Jens Jørgen Jørgensen
Der var pres på begge mål. Foto: Jens Jørgen Jørgensen

Måtte ud i straffe
Det samme gjorde hendes hold. I løbet af få minutter var stillingen ændret. Først fik Katja Sørensen i kamp med Vemmelevs målvogter skrabet bolden over stregen til udligning, og samme Katja gjorde det kort efter til 2-1 efter Vemmelevs målvogter havde halvklaret et skud fra en af Eggeslevsmagles bedste Maja Andreassen.

Det lykkedes Sofie Rahbæk med sit andet mål at udligne efter klumpspil. Trods store chancer til begge hold, især til Vemmelev, blev der ikke scoret mere, så man måtte ud i straffespark. Her stod det lige efter fem spark, men Eggeslevmagle brændte sit sjette, hvorefter Vemmelev med en scoring kunne juble over for første gang at gå videre fra første runde.

Hos vinderne bemærkede man anfører Mathilde Grøn, Maria Haltrup i angrebet, Salli Elkjær i forsvaret og især Ida Kristiansen med en stor arbejdsindsats over hele banen.