Topscorer på kontrakt i FCM

Succesen fortsætter: Christoffer Bergmann får stor mulighed for at afprøve sit talent efter sommerferien

Christoffer (th. i grøn) på en af sine mange løb efter bolden. (Foto: Henrik Schou)
Christoffer (th. i grøn) på en af sine mange løb efter bolden. (Foto: Henrik Schou)

Ikke nok med Vemmelev Skoles Christoffer Bergmann ligger nr. 2 på drengenes topscorerliste og har været med til at skyde sit hold i kvartfinalen af årets udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold - nu er han også kommet på kontrakt i FC Midtjylland.

Læs nyheden på FCM's hjemmeside

Se også: Disse topscorere er stadig med

På akademiet til sommer
Efter sommerferien bliver han en del af de forsvarende mestres akademi. Et akademi, som har fostret stjerner som Victor Fischer og Pione Sisto. Den næste bliver måske 15-årige Christoffer, som tager skiftet fra Slagelse Boldklub & Idrætsforening.

Og han glæder sig naturligvis:

- Det var en drøm inden, og så fik jeg tilbuddet, og så kan man jo ikke sige nej. Jeg forventer, det bliver fedt, og jeg udvikler mig meget både som fodboldspiller og personligt, udtaler han til fcm.dk.

Se også: Galleri: Vemmelev Skole - Nordvangskolen

Midtbanestyrmand med mål i støvlerne
Christoffer er en midtbanestyrmand og derfor måske heller ikke det oplagte bud på en tospcorer. Men det er han ikke desto mindre for Vemmelev Skole. Han skal dog nok regne med, at hans rolle hos FCM ikke bliver som måltyv, selvom han nu engang er målfarlig.

Modstanderne kan aldrig vide sig sikre. Christoffer er altid i nærheden og klar til at hapse bolden. (Foto: Henrik Schou)
Modstanderne kan aldrig vide sig sikre. Christoffer er altid i nærheden og klar til at hapse bolden. (Foto: Henrik Schou)

Se også: Snap-takeover: Kom med spillerne til kvartfinale

- Christoffer har lederpotentiale og har været anfører på de hold, han har spillet på. Han er målfarlig midtbanespiller med gode dybdeløb og er fleksibel på pladserne. Han har et godt skud fra distancen, er en god assistsspiller, og så har han en stærk psyke, forklarer akademichef Flemming Broe i forbindelse med kontrakten med Christoffer.

Inden Christoffer bliver en del af FCM, skal han forsøge at bringe Vemmelev til tops i årets turnering. Han har lavet 15 mål indtil videre og næste stop på vejen er kvartfinalen mod Peder Lykke Skole.

Christoffer er én af to drenge på top-10 på drengenes topscorerliste, som stadig er med i turneringen:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere