Træning betaler sig

Stor forskel: Det ene hold var meget sammenspillet og sammentømret

Det var tydeligt at se, hvilket hold der havde trænet mest. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Det var tydeligt at se, hvilket hold der havde trænet mest. (Foto: Stig Sinius Nielsen)

Tirsdag tog drengene fra Charlotteskolen imod Fløng Skoles drenge.

Charlotte-drengene lærte Fløng-holdet en lektie om at træne.

Anfører Ayhan Bayhan udtalte sig efter kampen om samspillet.

— Vi træner to gange om ugen med skoleholdet. Jeg spiller til daglig på Frems U16-holdet, hvor vi træner fire gange om ugen. Jeg spiller godt sammen med Hicham, fordi vi har spillet sammen i Fløng-Hedehusene, sammen med nogle af de andre, var anførerens ord efter en storsejr på 7-0.

Se kampfakta her.

Se også: Agger og Schøne på måltavlen

Fløng Skole gjorde, hvad der passede dem. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Fløng Skole gjorde, hvad der passede dem. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Tydeligt sammenspillet
Det kunne tydeligt ses på kampen, at Charlotteskolen var godt sammenspillet. Ayhan Bayhan diskede op med den ene lækre aflevering efter den anden. Allerede efter knap seks minutter lynede Hicham Moutiq for første gang mod Fløng Skoles målmand, Mikkel Hansen. Selv om Fløng Skoles forsvar kæmpede bravt med Magnus Bjørnlund i spidsen, kunne de ikke i længden holde Charlotteskolen fra fadet. Specielt ikke Hicham, der kort pausen fuldendte sit hattrick.

Allerede i det første minut af anden halvleg øgede samme Hicham til 4-0. Nu ville Fløng Skoles målmand ikke mere, så Hiva Rashidi tog handsker på - og klarede det ganske fint. Han kunne dog ikke for hindre Hichams femte mål efter 9 minutter.

Se også: Anførernes duel

Der var flot opbakning på lægterne. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Der var flot opbakning på lægterne. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Mulighed for at pynte
Så fik Fløng-drengene en mulighed for at pynte på resultatet med et straffe. Men anfører Nicolas Holm skød over. Samtidig forfaldt Charlotteskolen lidt til 'hæl og tå' - til træner Michael Clausens store fortrydelse. Mod slutningen fik Deniz Yurdakul og Ahmed Opardija puttet kuglen ind til slutresultatet: 7-0 til Charlotteskolen over Fløng Skole.

Anførernes kamp. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
Anførernes kamp. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
 

Efter kampen fangede vi Hicham Moutiq til en snak om hans mange mål.

— Det er anden gang, jeg scorer fem mål, men første gang i skolefodbold. Jeg spiller i Roskilde KFUM på U17. Jeg var ikke helt klar fra start, men jeg kom hurtigt efter det, lød det fra målskytten til Ekstra Bladet Skolefodbold.

1 af 9 Hicham blev suveræn topscorer med fem mål. (Foto: Stig Sinius Nielsen
2 af 9 Lækkerier på banen. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
3 af 9 Masser af flot spil. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
4 af 9 Kom her, bliver der sagt. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
5 af 9 Lidt for sent denne gang. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
6 af 9 Der bliver tryllet. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
7 af 9 Bolden jagtes. (Foto: Stig Sinius Nielsen)
8 af 9 Hvem kommer først? (Foto: Stig Nielsen Nielsen)
9 af 9 Det var tydeligt at se, hvilket hold der havde trænet mest. (Foto: Stig Sinius Nielsen)