TV: 5. klasser strålede imod ældre modstandere

Lille og vågen: Udeholdet havde mange unge spillere, men det var intet problem

Bolden var i nettet fire gange i kampen. Foto: Casper Boe Jensen
Bolden var i nettet fire gange i kampen. Foto: Casper Boe Jensen

Det er ikke hver kamp, at man oplever 5. klasser i Ekstra Bladet Skolefodbold, men ikke desto mindre havde Bramsnæsvigskolen taget flere stykker med til dagens kamp. Imod et hold bestående af 7., 8. og 9. klasser, var det dog 'de små', der endte med at trække det længste strå.

Se kampfakta her.

Magnus Buchtrup spillede en god kamp. Foto: Casper Boe Jensen Sjællandmidt TV: 'Det røde lyn': Åndssvagt vi kom bagud så hurtigt

Tøjet var lidt for stort
At trøjerne ikke helt passede i længden, og shortsene gik et godt stykke nedover knæene, var der ikke noget at sige til, da nogle af Bramsnæsvigskolens spillere kom ud på banen til opvarmning. Flere af dem var nemlig 5. klasser, altså blot 12 år gamle.

På den anden side af midterlinjen kunne de se deres modstandere, Kirke Såby skole, fylde deres spillerdragter noget mere ud, men der var også flere spillere fra 8. og 9. med. Men som det gamle ordsprog siger, hellere lille og vågen end stor og doven, og lille og især vågne må man sige, at de noget mindre Bramsnæsvigskolens spillere var.

Man skulle tro at for en på 12 år, kunne en 11-mands bane godt virke uoverskuelig, men her må der falde roser af til Bramsnæsvigskolens trænere, der kampen igennem forsøgte at coache spillerne, hvoraf mange ikke spillede fodbold til daglig, og slet ikke på 'stor' bane, så der var et minimum af organisation.

Som Mischa Bach fra Bramsnæsvigskolen sagde:

- Mine fodboldstøvler er nogle, min mormor har fundet til mig. Inden kampen havde det da heller ikke været taktikken, der havde været det store samtaleemne i omklædningsrummet men i stedet:

- Hvad er reglerne?

Se kampfakta her.

Der var god opbakning til hjemmeholdet. Foto: Casper Boe Jensen
Der var god opbakning til hjemmeholdet. Foto: Casper Boe Jensen

God stemning på lægterne
Til lyden af trommen og slagsange blev kampen skudt i gang, og det var da også til at se, at de to hold havde flere spillere, der lige skulle finde sig til rette på en 11-mands bane med meget langt fra mål til mål.

Der var skøn stemning på sidelinjen:

En, der ikke skulle bruge længe på at gøre sig det bekvemt på sin plads lidt ude på højre fløj, var nummer 10 for Bramsnæsvigskolen, Mia Jørgensen, som med et par kvikke træk forbi modstanderen efter blot fem minutter og 30 sekunder kunne sparke bolden sikkert i målet bag en chanceløs Martina Albi i Kirke Saabys mål, 1-0 til Bramsnæsvigskolen. Mia Jørgensen fra 5. klasse var arkitekten, flot mål.

Mia Jørgensen scorede til 1-0. Foto: Casper Boe Jensen
Mia Jørgensen scorede til 1-0. Foto: Casper Boe Jensen

Så var kampen skudt i gang for alvor, og de to hold skiftedes til at sætte afleveringer og komme afsted imod mål, men i begge ender blev det aldrig rigtig farligt, da de to forsvar gjorde det rigtig godt med at komme i vejen. Specielt i Kirke Såbys forsvar gjorde Cille Larsen en god figur, kun overstrålet af Martina Albi, som stod på mål i første halvleg, der leverede flere fine redninger og udspark.

Hos Bramsnæsvigskolen havde træneren placeret Marie-Louise Andersen nede i forsvaret, og hun var her, der og alle vegne, og fik stoppet ethvert angreb, inden det blev rigtig farligt. Super indsats af Marie-Louise, som var en af de få piger der til daglig spiller fodbold.

Alberte Niklasson i et af de mange angreb mod de stakkels gæster, der intet kunne stille op mod overmagten. Foto: Henrik Schou Sjællandmidt TV: Kaptajn Sukkerfod

Er egentlig håndboldspiller
Selvom Martina leverede flere gode redninger i første halvleg, kunne hun dog ikke stille meget op, da Bramsnæsvigskolen scorede til 2-0 efter 25 minutter. En situation skabt af Mia Jørgensen førte til, at to spillere lå ned sammen med Martina, og med bolden foran frit mål sparkede Mischa Bach den ind, sikkert som havde hun aldrig gjort andet.

Sandheden er bare, at Mischa slet ikke spiller fodbold, men i stedet har kastet sin kærlighed på håndbolden, men ud fra i dag at dømme så er hun vist et multitalent.

- Jeg kan godt lide holdsport, og så tænkte jeg, det kunne være sjovt at være med. Jeg kender heller ikke reglerne så godt, så det var godt, at vi fik fortalt dem af vores lærer inden kampen.

Om sit mål sagde Mischa:

- Jeg opdagede slet ikke, at der lå nogle på jorden, fordi jeg var så fokuseret på bolden, så jeg tænkte bare, at nu skal den bold i mål, og så var tænkte jeg bare: yes jeg scorede bagefter og blev mega glad.

Hør Kirke Såbys pausesnak her:


Fuld kontrol. Foto: Casper Boe Jensen
Fuld kontrol. Foto: Casper Boe Jensen

Lukkede og slukkede
Anden halvleg bød på stilstand ind til 10 minutter før tid, hvor at Anna Hansen, fra Kirke Såby Skole, reducerede til 2-1. Så kom der liv i de mange højlydte tilskuere igen, der fik fornyet håb om et avancement til Kirke Såby skoles piger.

Det håb holdt i lige nøjagtig 11 sekunder, for da lå bolden i Kirke Såbys mål. Igen var Mischa Bach på spil på en løs bold i feltet, og igen sparkede hun den sikkert i mål og bragte sig i front på den interne topscorer liste på holdet.

Hør Mischa fortælle om at være sit holds topscorer her:

3-1 holdt også de sidste 10 minutter og det betyder, at vi i mindst en runde endnu har glæde af de mange 5.klasser og selvfølgelig deres holdkammerater fra Bramsnæsvigskolen.