TV: Ærlig anfører: De var bare bedre

Løftet pande: Vestegnens Privatskole tabte kredsfinalen til en bedre modstander

Stefanie Skermer indrømmer, at hun og holdkammeraterne bare tabte til et bedre hold. (Foto: Henrik Schou)
Stefanie Skermer indrømmer, at hun og holdkammeraterne bare tabte til et bedre hold. (Foto: Henrik Schou)

Vestegnens Privatskole måtte se sig slået med 4-1 i kredsfinalen i Sjælland midt. Skolen på Herredsåsen var lige en tak bedre.

Det indrømmer anfører Stefanie Skermer fra Vestegnens Privatskole da også. Og samtidig med at modstanderen ramte dagen, gjorde de blåblusede det ikke.

— De var bare bedre. Vi havde ikke noget ordentligt sammenspil og vi kunne slet ikke finde hinanden. Vores normalt gode sammenspil fungerede slet ikke, sagde en ærgerlig anfører efter kampen.

TV: Massakre på Vestegnen

Stærkt spillende Stefanie
Stefanie Skermer gik ellers forrest for sit hold, med anførerbindet på armen og oprejst pande.

Hun har turneringen igennem været en klippe for Vestegnens Privatskole, men i dag lykkedes det modstanderen at spille sig igennem. En del af taktikken var, at de ikke skulle tæt på Stefanie. Hun kæmpede det bedste hun havde lært og selvom holdet tabte 4-1, spillede hun en god kamp.

Hun kan nu se tilbage på en imponerende karriere i Ekstra Bladet Skolefodbold, hvor hun har spillet med siden 2011.

Stefanie Skermer har båret anførerbindet med værdighed for Vestegnens Privatskole i dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Henrik Schou)
Stefanie Skermer har båret anførerbindet med værdighed for Vestegnens Privatskole i dette års udgave af Ekstra Bladet Skolefodbold. (Foto: Henrik Schou)

TV: Semifinalister storsejrede
TV: Klar til kredsfinalen for tredje år i træk

Optimisme i pausen
Der var da ogsås tor respekt for de dygtige piger fra Herredsåsen i pausesnakken hos Vestegnens Privatskole. Men optimismen var der også.

— De er ikke kun hurtigt løbende, de er også hurtige i tanken, lød ordene fra træner Michael Salomonsen.

— Men deres svage punkt er keeperen. Derfor skal I spille jer igennem og så skyd, slyd skyd! Kom så, vi er kun bagud med ét mål.

Men det gik som bekendt ikke. Herredsåsen viste sig bare som det bedste hold set over de to halvlege. Det mente Stefanie Skermer også.

— Det var fortjent, at de vandt, lød det fra hende efter kampen.

Se den ærgerlige anfører her:

Der blev gået til stålet på en god mudret bane. (Foto: Henrik Schou)
Der blev gået til stålet på en god mudret bane. (Foto: Henrik Schou)