TV: Bedst i modvind

Seks mål før pausen: Pigerne fra Jægerspris var bedst, da de havde vinden imod sig 

Jægerpris sad på kampen fra første fløjt. Foto: Gert Smistrup
Jægerpris sad på kampen fra første fløjt. Foto: Gert Smistrup

- Hvem skal i aviserne, det skal Jægerspriserne. Sådan sang holdet fra Jægerspris inden kampen.

Bramsnæsvigskolen har ikke været med i Ekstra Bladet Skolefodbold de sidste par år, men i år kom pigerne og spurgte, om de kunne spille igen, og det gik da godt i den første kamp, selv om flere af dem er ret små.

Mischa Bach fra Bramsnæs:

Jeg håber at score i dag. Hun havde i hvert fald scoret to mål under opvarmningen.

Sofie Rosenbæk fra Jægerspris Skole fortalte:

- Jeg må ikke komme hjem, hvis ikke jeg scorer mindst fire mål. Det gjorde min far nemlig mod Bramsnæs for mange år siden. Sofie scorede i sidste kamp, og håbede da også at kunne score i denne.

Sofie var under pres fra sin far før kampen. Foto: Gert Smistrup
Sofie var under pres fra sin far før kampen. Foto: Gert Smistrup

Se kampfakta her.

De tre glade prisvindere. Foto: Peter Skov Sjællandmidt Satte sig på kampen

Udeholdet lagde pres på
Kampen startede med stort pres fra Jægerspris Skole. Allerede efter to minutter scorede Marika til 1-0 til Jægerspris. Lige efter scorede Freya til 2-0. Jægerspris fortsatte deres raid, og efter yderligere et par minutter scorede Freya igen til 3-0.

Bramsnæs var ikke synderligt rystede, men kæmpede en brav kamp for at holde pigerne fra Jægerspris væk fra målet. Men de var oppe imod Freya, Marika, Sofie og Nikita, der angreb og angreb. Specielt Freya var i hopla og fuldendte sit hattrick ved at score til 4-0. Efter et kvarter stod det 5-0, Michelle havde scoret.

Se et af Jægerspris' mange hjørnespark:

Ida, Marie-Louise og Natasha kæmpede i Bramsnæs forsvar, men Jægerspris var for det meste for gode og for hurtige for pigerne fra Bramsnæs. Sofie Rosenbæk fra Jægerspris scorede efter en flot dribletur til 6-0 lige inden pausen.

Fuld fart frem. Foto: Gert Smistrup
Fuld fart frem. Foto: Gert Smistrup

Bolden var i nettet fire gange i kampen. Foto: Casper Boe Jensen Sjællandmidt TV: 5. klasser strålede imod ældre modstandere
Lidt mere lige
I pausen talte Jægerspris om, at de foreløbig havde spillet rigtig godt, det havde været total optur.

- I anden halvleg får vi medvind, vi har meget plads og skyder på alt, sagde træneren. Bramsnæs talte om, at de bare måtte kæmpe videre.

De synes, at de andre var ret store i forhold til dem selv, så det blev lidt svært.

Anden halvleg startede med fortsat pres fra Jægerspris, men Bramsnæs havde også flere angreb. Mischa, Alberte og Josefine kæmpede godt oppe foran og spillede fint sammen.

I forsvaret spillede Marie-Louise en flot kamp sammen med Ida og Mia. Jægerspris pressede fortsat, men Bramsnæs dækkede godt op, og Nanna i målet blev bedre og bedre. Sofie, Lucia og Fie (der ikke længere var målmand) spillede helt forrygende i Jægerspris' angreb.

På trods af at Nanna i Bramsnæs mål blev bedre og bedre, gik det galt i de sidste minutter af kampen, hvor Nicoline scorede til slutresultat 7-0 til Jægerspris. Jægerspris var åbenbart bedst i modvind, som de havde i første halvleg.

Nanna kæmpede en brav kamp i målet. Foto: Gert Smistrup
Nanna kæmpede en brav kamp i målet. Foto: Gert Smistrup

1 af 2 Fuld kontrol. Foto: Gert Smistrup
2 af 2 Jægerpris sad på kampen fra første fløjt. Foto: Gert Smistrup