TV: Buret inde i eget felt

Hård modstand: Udeholdet kæmpede med alt, hvad de havde igennem hele kampen

Landgravs Friskole var presset i bund i hele kampen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Landgravs Friskole var presset i bund i hele kampen. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Inden kampen imellem Sorø Borgerskole og Landsgrav Friskole fangede vi Landgrav Friskoles Thea Lemcke, som deltog på drengeholdet.

Thea er faktisk inden over DBUs U15-samlinger.

Hun spiller til daglig på Herlufholms U18 pigehold i Næstved.

Hun fortalte om sit fodboldvirke, herunder om hendes deltagelse i DBUs samlinger:

Sorø Borgerskoles anfører og senere fidusbamsemodtager Christoffer Schandorff fik vi også fat i inden kampstart.

Han fortalte om, hvordan man ville gribe kampen an:

Se kampfakta her.

TV: Skulle lige spilles varme

Havde ikke en chance
Lad os slå fast med det samme, at Landsgrav Friskole ikke havde en kinamandschance i hele kampen, faktisk kun et skud på mål ved Thea i hele kampen.

De blev nærmest buret ind i eget straffesparksfelt af Borgerskolens konstante pres mod deres mål.

Slutresultat 14-0 fortæller vist alt.

Se målet til 1-0 her:

Men det skal nævnes, at Landsgrav Friskole kun var mødt med 11 spillere. Af dem var det kun to-tre stykker, der nogensinde havde spillet organiseret fodbold.

Men de kæmpede det bedste, de havde lært, og på intet tidspunkt var der sure miner eller total overgivelse, de fightede med det, de kunne kampen igennem.

Især deres spiller nummer 11 Magnus Nielsen fightede det bedste, han kunne. Han fik endda en bold lige i hovedet, så han måtte i gulvet, men pyt med det, lidt vand i hovedet, og han fightede videre.

Han modtog da også sit holds fidusbamse.

TV: Zainabs legestue

Ny keeper
En lille historie i kampen var da også, at Landsgrav Friskoles målmand Albert Kjærulff, som aldrig har stået på mål før. Tit og ofte glemte han at føre bolden helt ud til kanten af straffesparksfeltet, før han sparkede bolden op af banen. Holdets træner råbte det til ham stort set hver gang, han skulle sparke ud. Men tit og ofte glemte han det.

Landsgrav Friskoles målmand Albert Kjærulff var på en hård opgave. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Landsgrav Friskoles målmand Albert Kjærulff var på en hård opgave. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Bortset fra det så havde han også nogle fine redninger i kampen, og han så da ud til at hygge sig i målet.

Fairplayhåndklædet gik til Thea Lemcke fra Landsgrav Friskole. Hun forsøgte at tackle de store drenge fra Borgerskolen, og det lykkedes da også nogle gang, altid på en fair måde.

Thea Lemcke arbejdede koncentreret. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb
Thea Lemcke arbejdede koncentreret. Foto: Niels-Jørgen Gottlieb

Sorø Borgerskoles hold var velorganiseret, hurtigt og havde stort set kun meget dygtige boldspillere på holdet. Det var tydeligt, at de var vant til at spille sammen. Mange af dem i den lokale fodboldklub Sorø Freja. Ydermere havde de den fordel, at de havde tre udskiftningsspillere med, og de benyttede de sig flittigt af i den stegende hede på Sorø Stadion.

Holdets nummer tre Rasmus Johansen blev dagens topscorer med sine fire mål.

De scorede næsten efter behag et enkelt mål af de 14, de fik sat ind, var dog et selvmål.

Holdet bliver spændende at følge i den næste kamp. Set udefra fortjener de at møde et hold, der vil give dem mere modstand. Her skal de stå deres prøve som hold.