TV: ’Cajsa-rinden’

Scorede kejserkasse: Cajsa Hansen var fremragende for Taastrup Realskole

Cajsa Hansen havde konstant øjnene på bolden og spillede en fremragende kamp. Foto: Henrik Schou
Cajsa Hansen havde konstant øjnene på bolden og spillede en fremragende kamp. Foto: Henrik Schou

Sommeren var for en stund vendt tilbage, da pigerne fra Tastrup Realskole og Brøndbyøster Skole i Taastrup Idrætspark skulle kæmpe om adgang til 5. runde af Ekstra Bladet Skolefodbold. Det var dermed også kampen om i hvert fald én kamp mere efter efterårsferien.

Målmand Josefine Schmidt fra Taastrup Realskole var helt klar i spyttet, da hun udtalte sig før kampen:

- Det bliver ikke i dag, at jeg skal hente bolde ud af mit mål. Det er os, der skal score, og det gør vi, selvom jeg ved, at de fysisk stærke.

Josefine rørte kun bolden en enkelt gang i storsejren på 18-0 mod Høje-Taastrup Privatskole, og det så hun gerne ske igen.

Se kampfakta her.

Se også: Galleri: Taastrup Realskole - Brøndbyøster Skole (P)

Et brag af et skud
Kampen var knap nok kommet i gang, før værternes Cajsa Hansen testede venstreskøjten. Et brag af et frispark snittede overliggeren,og dermed var linjen lagt.

Cajsa havde tilsyneladende noget, hun skulle bevise. I holdets sidste kamp havde hun fået forbud af sin klub mod at spille. Så hun lignede en spiller, der ville spille dobbelt så meget som de andre.

- Jeg ved godt, at jeg var over alt på banen og blandede mig i for mange ting. Men jeg syntes, det var min pligt at gøre det i dag. Der er to af vores dygtige spillere, der er taget på efterårsferie, så vi andre må jo lave lidt mere, lød det fra Cajsa efter kampen.

Cajsa var overalt på banen for at hjælpe sine holdkammerater. Foto: Henrik Schou
Cajsa var overalt på banen for at hjælpe sine holdkammerater. Foto: Henrik Schou

Men godt og vel to minutter efter stod det klart, hvor dygtig en spiller Cajsa er.

På midten af banen fik hun en god stikning fra Malou Rasmussen og stak af. Ingen kunne følge hende. Da hun kiggede op og så, hvor keeper Sama Mirlashari havde placeret sig, hamrede hun kuglen helt op i modsatte hjørne. Det var et drøn så hårdt, at der var flere, der frygtede, at nettet var gået i stykker. 1-0 til Taastrup Realskole.

For to år siden var Cajsa med i Ekstra Bladet Skolefodbold for første gang, da hun gik i 7. klasse. Allerede dengang var det tydeligt, at hun havde potentiale til at blive en rigtig god fodboldspiller. I den sæson scorede hun hele fem mål i hver af de to første kampe og 12 mål i alt, og så var standarden sat. Læs om hendes blot anden kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold her, hvor du også kan se et interview med Cajsa.

Cajsa Hansen havde flere gode aktioner foran mål og scorede da også to gange. Foto: Henrik Schou
Cajsa Hansen havde flere gode aktioner foran mål og scorede da også to gange. Foto: Henrik Schou
 
Se også: Slog til igen

Indtog flere roller
I de første ti minutter var det hjemmeholdet, der var spilstyrende og fik en del hjørnespark. De skulle også tages af Cajsa Hansen. De fleste farlige og præcise, men også en enkelt smuttede bag målet. Den fik denne kommentar med på vejen:

- Ok gutter, det var min fejl.

Derefter fik Brøndbyøster Skole mere spil og kom op i værternes felt. De fik dog aldrig skudt mål. Det blev udtrykt meget tydeligt af deres træner i pausen.

- Vi har ikke haft et eneste skud på mål i første halvleg. Så får man aldrig mål.

Værternes forsvar fik ikke rigtig clearet bolden godt nok i flere situationer, og sammenspillet med Josefine Schmidt i målet var upræcist. Der blev losset for meget og for upræcist. Det betød, at Cajsa søgte med tilbage.

- Jeg ved godt, at jeg ikke skal befinde mig i forsvaret. Men jeg synes, at vores forsvar i dag var usikre i deres boldomgang. Så jeg var nede for at hjælpe til, selvom jeg godt ved, at der så ikke er noget kantspil. For der skal jeg jo ligge, og det er også derude, jeg befinder mig bedst, lød det efterfølgende fra Cajsa.

Værterne dominerede næsten hele kampen. Foto: Henrik Schou
Værterne dominerede næsten hele kampen. Foto: Henrik Schou
 
Se også: Overlegne i målfest

Satte fokus på Cajsa
Spillet skiftede igen karakter. De sidste ti minutter tilhørte hjemmeholdet, der havde flere chancer. Men de løb alle ud i ingenting. Indtil holdet fik et frispark 20-25 meter fra mål.

Cajsa sendte bolden mod mål. Den havnede hos Laura Strandberg, der ekspederede bolden i mål til en 2-0 føring til Taastrup Realskole.

I gæsternes lejr blev tingene trukket skarpt op:

- Det er hende nummer 8 (Cajsa Hansen), der styrer det hele. Vi er nødt til at tage hende væk. Hun driver gæk med os.

Det blev Julie Christensen, der fik opgaven at holde styr på Cajsa. Keeper Sama ville gerne afløses, men hun blev overtalt til at fortsætte. Det var en god ide. Hun stod nemlig en glimrende anden halvleg og havde flere gode parader.

Cajsa kunne fortjent juble efter sine to scoringer og flotte præstation. Foto: Henrik Schou
Cajsa kunne fortjent juble efter sine to scoringer og flotte præstation. Foto: Henrik Schou
 
Se også: Fik kamp til stregen

Kæmpede bravt
Kampen blev genoptaget efter pausen,og Julie klistrede sig i starten til Cajsa, der næsten løb rundt med en spiller på nakken.

Opdækningen blev mindre tydelig, jo længere kampen skred frem.

Da Laura Rasmussen efter ti minutter stak en god aflevering til Cajsa, kom hun fri. Men her var det Sama i målet, der vandt dysten. Så kampen stod stadig 2-0.

Inde på midten havde Taastrup Realskole en lille terrier i Jessica Clausen. Hun tog ufortrødent kampen op mod de fysisk stærke gæster. Hun kom dog ofte til kort, når stærke Flora Kamili satte sig igennem. Men hun gav ikke op. Jessica scorede fire mål i holdets første kamp og havde derfor allerede vist, at hun er falig.

Jessica Clausen kæmpede som en gal og scorede til 3-0. Foto: Henrik Schou
Jessica Clausen kæmpede som en gal og scorede til 3-0. Foto: Henrik Schou
 
Se også: TV: Skydetelt i hed affære

Cajsa lukkede ballet
Viljen gav bonus efter 12-13 minutter, da Jessica kæmpede sig fri inde på midten. Der blev både revet, hevet og skubbet fra begge sider, men Jessica fik vristet sig løs. Lidt heldigt fik hun drejet bolden i mål til 3-0.

Kampen sluttede med et fornemt aftryk fra kampens helt store profil Cajsa Hansen. Hun sendte et smukt skruet skud i kassen. Kampen endte med en sikker sejr på 4-0 til Taastrup Realskole, der på dagen var det absolut bedste hold.

Se alle de fede billeder fra kampen her.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Taastrup Realskole - Brøndbyøster Skole, 4-0

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Cajsa Hansen, Taastrup Realskole
Julie Christensen, Brøndbyøster Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Caroline Sørensen, Brøndbyøster Skole

Se også: Mødte overmagten

Plads til forbedring
Cajsa var ikke tilfreds med sit eget og holdets spil efter kampen:

- Der er plads til forbedringer. Selvfølgelig er det dejligt at vinde, men vi kan alle sammen spille bedre end det ,vi viste i dag.

- Jeg selv er nødt til at have mere selvdisciplin. Jeg skal jo ikke blande mig i alt, hvad der foregår på banen. Vi skal også have gjort banen bredere. Altså vores spil skal spredes meget mere ud end i dag. Det ved jeg, at vi kan.

- Jeg ser frem til den dag, hvor alle vores spillere både kan og må spille. Det sker forhåbentlig allerede i næste kamp, sluttede den trætte, men glade vinder og dobbelt målscorer Cajsa Hansen.

Hør Cajsa fortælle om kampen og sit første mål her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen