TV: Dagmar drønede derudaf

Fantastisk præstation: Dagmar imponerede alt og alle med sine fire scoringer

Dagmar var her, der og alle vegne for Sofielundskolen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Dagmar var her, der og alle vegne for Sofielundskolen. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Kampen mellem Sofielundskolen og Holbæk Lilleskole blev aldrig en rigtig kamp. Dertil var pigerne fra Sofielundskolen deres modstandere overlegne i alle spillets facetter. Og fysikken kunne Lilleskolepigerne heller ikke hamle op med. Efterhånden som kræfterne slap op, kunne Sofielunds-pigerne bade sig til en komfortabel sejr.

Der var knald på i nærkampene. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Der var knald på i nærkampene. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
 

Vaskeægte hattrick
Egentlig startede kampen jævnbyrdigt, men i slutningen af første halvleg kunne kampens store profil, Dagmar Roslev, bringe sit hold foran 3-0 på et vaskeægte hattrick.

I pausen foretog Lilleskolen nogle taktiske ændringer. Hovedformålet var at neutralisere Dagmar. Men den ønskede effekt udeblev, da Dagmar Roslev allerede i det andet minut løb fra Lilleskolens forsvar og scorede til 4-0.

TV: Tilfreds træner: Vi fungerer som et hold

Men så havde Dagmar åbenbart fået stillet sig målhunger. Der blev plads til at andre kunne komme til scoringsfadet, og det benyttede Marie Merve med fire mål og Marie Kanyam og Melisa Cat med et mål hver, til at bringe Sofielundskolen foran med 9-0. Holdets sidste mål blev sat ind af – ja, Dagmar Roslev.

Det bliver særdeles interessant at følge Sofielundskolen fremover. Det bliver specielt interessant, om kampens altdominerende spiller, Dagmar Roslev, kan slå til igen, når modstanden bliver hårdere.

Se interview med Dagmar og Mathilde - de to anførere: