TV: Dobbelt hattrick

Målmaskinen Mathilde: Scorede seks gange for sit hold i 14-0-sejr

Mathilde med nummer 10 lavede dobbelt hattrick. (Foto: Erik Elmelund)
Mathilde med nummer 10 lavede dobbelt hattrick. (Foto: Erik Elmelund)

Høng Skoles piger startede turneringen mod Skælskør Skole. Og her var Høng ikke ligefrem gæstfrie. 14-0 blev Skælskørs kun 11 piger sendt hjem med, og særlig midtbanespilleren Mathilde Nielsen var skyld i dette.

Se kampfakta her.

Mathilde startede med et vildskud, men herefter blev det til fire på stribe på 12 minutter. Vaskeægte hattrick med bonus. To af målene var særdeles flotte. Især scoringen til 3-0, hvor hun frækt lobbede bolden. Se det herunder.

Først sidst i halvlegen fik Pernille Bidstrup lov til at blande sig med scoring til 5-0 og igen til 6-0 lige efter pausen. Skælskør kunne ikke stille meget op. En del på holdet er ikke vant til at spille fodbold. Og de kunne kun stille hold fordi Bjørk Schade lod sig overtale af lærer Jannik. Hun modtog fairplay-håndklædet.

Anfører for Skælskør, Julie Thomsen, sled så det bragede. Hun trak sine holdkammerater op, og på intet tidspunkt var der sure miner, selvom det blev værre og værre.

Målmaskinen Malthilde havde også et skud på træværket:

 

Mere målfest
I anden halvleg udviklede målfesten sig. De to forsvarere fra B73 i Slagelse, Anne Olsen og Alma Jacobsen, kom begge på måltavlen, inden Mathilde scorede sit femte og sjette mål, hvorefter hun sagde tak for i dag og lod sig udskifte.

Mathilde går i 7. klasse og var også med i 6., men her tabte Høng-pigerne deres første kamp.

Mathilde spiller sammen med de to nævnte i B73 i Slagelse og er et meget stort talent.

Se også: TV: Stadig første mål til gode

Emilie Wennergren nettede herfter to gange, inden Marie Aaberg sluttede med sine to mål til 14-0.

Skælskørs piger var tilfredse for sidste år tabte de 22-0 i deres enlige kamp.

1 af 3 Skælskør-keeperen måtte hente bolden i netmaskerne 14 gange. (Foto: Erik Elmelund)
2 af 3 En velbesøgt kamp. (Foto: Erik Elmelund)
3 af 3 Mathilde med nummer 10 lavede dobbelt hattrick. (Foto: Erik Elmelund)