TV: Drop i buret kostede dyrt

Mellem fingrene: Lange arme var ikke nok for Andreas Burchall

Andreas Burchall glemmer ikke det frispark, der sejlede mellem fingrene på ham. Foto: Henrik Schou
Andreas Burchall glemmer ikke det frispark, der sejlede mellem fingrene på ham. Foto: Henrik Schou

TAASTRUP (Ekstra Bladet): - Fuck det der mål, det sker jo nogle gange.

Sådan lød den trøstende kommentar fra en god holdkammerat til dagens uheldige helt. Mølleholmskolen og Herstedøster Skole havde netop udkæmpet deres brag i Ekstra Bladet Skolefodbold i et stormvejr af de vilde, hvor flere af drengenes indkast slet ikke nåede ind på banen.

Vinden fik kæmpe betydning for kampen, der var som nat og dag med to vidt forskellige halvlege. Og så et kæmpe kiks, der afgjorde det hele.

Se også: Galleri: Mølleholmskolen - Herstedøster Skole

Som en mand
Enhver husker deres opgør i verdens største skoleturnering. Men Andreas Burchall glemmer med statsgaranti aldrig kampen på udebane mod Mølleholmskolen. Som målmand for gæsterne fik han en hovedrolle af de triste.

Efter små ni minutter sparkede hjemmeholdet frispark et godt stykke uden for feltet i højre side. Lille Muhdi Snounou fyrede af med venstre, og Andreas kunne i målet se den hele vejen, ingen blokerede hans udsyn. Som banens højeste mand burde der heller ingen problemer være med enten at gribe eller lige slå kuglen over buret.

Sådan gik det bare ikke.




Hele scoringen vist på fire fotos. Andreas står tilbage og fatter ikke, hvad der lige var sket. Foto: Henrik Schou
Hele scoringen vist på fire fotos. Andreas står tilbage og fatter ikke, hvad der lige var sket. Foto: Henrik Schou

Bolden sejlede mellem de store handsker og ind i det tomme net. Ingen andre var i nærheden. Ingen pressede eller skubbede.

- Jeg skulle helt klart have taget den, lød det ærligt efter kampen fra Andreas.

Han tog det hele som en mand:

- Som målmand føler man jo ofte, man svigter sit hold, når der ryger bolde ind. Men det kan man jo ikke undgå i fodbold.

Den 14-årige fortsætter:

-.I dag var det bare ekstra, ekstra surt at lade sådan en bold gå ind. Det blev afgørende.

Det siger Andreas selv om målet:

Kunne ikke score
Albertslund-drengene havde ellers tænkt sig om på forhånd:

- Planen var at spille langs jorden og køre den rundt. Det fik vi bare slet ikke gjort i første halvleg, der lossede vi for mange lange bolde, som vinden bare tog, forklarer Andreas.

Mølleholmskolen fik ikke rigtig udbytte af medvinden, de kom kun til en enkelt chance, som Andreas flot pillede. Bortset fra scoringen. Den smalle føring holdt til pausen.

Efter en hurtig snak hos gæsterne, hvor alle fik besked på at flytte sig mere for hinanden og løbe også uden bold, skete der for alvor ting og sager. Godt hjulpet af nu selv at have vinden som 12. mand, kom gæsterne frem til mange gode tilbud.

- Det var som nat og dag, pludselig havde vi alt spillet og skød på mål mange gange. Men vi kunne bare ikke score.

Dagens uheldige helt havde helt ret. Hvert eneste skud sad lige på keeperen. Bortset fra det ene, som han flot reddede med en fornem refleks nede på stregen.

Her kom Andreas godt ud af målet. Foto: Henrik Schou
Her kom Andreas godt ud af målet. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Styrede gennem stormvejr

Karlen i buret
Andreas brugte det meste af anden halvleg på at hoppe på stedet for at holde varmen og lave strækøvelser. Bolden var nærmest konstant på modsatte halvdel, hvor kammeraterne vadede i tilbud mod slutningen. Selv skulle han kun i aktion en gang, hvor han gik ud i bolden og parerede med hænderne.

- Vi havde alt spillet, så det er rigtig, rigtig øv at stå her nu og være ude.

Keeperen uddyber:

- Havde vi bare scoret et mål, var de nok gået ned. Vi var så tæt på flere gange, og de var slet ikke farlige.

For ham som bagerste mand var det ekstra frustrerende bare at se på fra modsatte ende.

- Det er da irriterende at stå alene dernede og ikke kunne hjælpe til. Man vil så gerne gøre noget. Især på sådan en dag, hvor man har hentet bolden i eget net efter et drop.

Sådan skal det lyde. Den unge mand tog ansvaret på sig og holdt hovedet hævet.

Forsvaret dirigeres med de lange arme. Foto: Henrik Schou
Forsvaret dirigeres med de lange arme. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Mølleholmskolen - Herstedøster Skole

Tabte til søster
Andreas er god til at opmuntre sine medspillere og til at bruge lyd i det hele taget på banen. Foran ham spillede to solide stoppere, som desværre ikke fik talt sammen mod slutningen af kampen. Det var en klar fejl, da hjemmeholdet kun havde en med fremme. Her burde mindst en af dem være gået med frem for at lave ballade i det noget usikre forsvar hos hjemmeholdet. Kun anfører Samet Sari viste styrke, alligevel blev gæsterne ved at spille hen mod ham.

Mølleholmskolen er for første gang i seks år videre til tredje kamp. Normalt ryger de ud efter kun et enkelt opgør. De burde ikke have slået Herstedøster, som i anden halvleg viste gode takter. Bolden ville bare ikke ind. 11 af de 14 på holdet spiller sammen i HIC, så de kender hinanden rigtig godt.

Langt de fleste går ud af skolen til sommer, men Andreas har en chance mere med Ekstra Bladet Skolefodbold.

Gæsternes solide kaptajn gjorde det godt. Foto: Henrik Schou
Gæsternes solide kaptajn gjorde det godt. Foto: Henrik Schou

- Det var mega surt at ryge ud nu, for jeg havde væddet med min søster. Hun nåede at spille tre kampe, jeg fik kun to. Nu skal jeg gøre et eller andet for hende, jeg kan ikke helt huske hvad, lyder det med et stort smil.

Kort efter nederlaget var tankerne dog allerede på revanche.

- Jeg har svigtet mit hold i dag ved ikke at tage den bold. Sådan er det. Men jeg kommer stærkt tilbage næste år, lyder det kontant, inden løftet til sidst:

- Og det der sker ikke igen. Næste gang tager jeg det hele!

Kampens usportslige afslutning, hvor hjemmeholdets anfører Samet Sari absolut skulle svine gæsterne til på baggrund af en uskyldig video fra Herstedøsters sidste kamp. Denne har Mølleholm-drengene kommenteret livligt på Facebook og virkede stærkt truende efter sidste fløjt. Langt fra Fair-Play! Foto: Henrik Schou
Kampens usportslige afslutning, hvor hjemmeholdets anfører Samet Sari absolut skulle svine gæsterne til på baggrund af en uskyldig video fra Herstedøsters sidste kamp. Denne har Mølleholm-drengene kommenteret livligt på Facebook og virkede stærkt truende efter sidste fløjt. Langt fra Fair-Play! Foto: Henrik Schou

SE 38 FEDE FOTOS FRA KAMPEN HER

Se også: TV: Tog fusen på modstanderne

1 af 6 Det var svært at holde varmen i anden halvleg. Foto: Henrik Schou
2 af 6 Den store keeper fylder ellers godt i målet. Foto: Henrik Schou
3 af 6 Jubel efter kampens eneste scoring. Foto: Henrik Schou
4 af 6 En af de utallige chancer i anden halvleg. Foto: Henrik Schou
5 af 6 Masser af skønne nærkampe på græsset. Foto: Henrik Schou
6 af 6 Andreas Burchall glemmer ikke det frispark, der sejlede mellem fingrene på ham. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen