TV: Flotte mål i fysisk duel

Lokalopgør: Nyrup-drenge tog sejren over Rynkevang

Nyrupskolen i pausen. Foto: Erik Elmelund
Nyrupskolen i pausen. Foto: Erik Elmelund

Der var tempo lige fra start i drengekampen mellem Nyupskolen og Rynkevangskolen.

Hurtigt mål
Allerede i andet minut havnede bolden hos Nyrupskolens midtbanespiller Emil Brodersen, der lidt udenfor feltet sparkede bolden helt op i øverste målhjørne med et flot spark uden chance for Rynkevangskolens keeper Nicklas Jensen. 1-0.

Se kampfakta her

Herefter bølgede spillet lidt frem og tilbage med overtag til Nyrups teknisk godt spillende hold. Flere chancer og et par frisparksmuligheder, men bedst da angriber Mathias Rugbjerg med et flot indlæg spillede Christian Jackson fri til et godt hovedstød.

Kantspilleren Christian Andersen dominerede i Nyrups venstre side med en masse lækkerier, men målfarligheden hos holdet var ikke i top. Rynkevang havde ikke mange forsøg og det der kom tog Nyrups målmand Mikkel Jensen sig af.

Målmand blev helten

Gode udkast
Han er tydeligt en håndboldspiller, der satte bolden godt i gang med gode lange udkast.

Chance til Nyrup:


I Rynkevangs forsvar blev der lukket godt af, og især midterstopperen Frederik Frykman kom i vejen for meget.

I pausen manede træner Thomas Sørensen fra Rynkevang sit hold til at holde positionerne, for der ville nok komme et par muligheder.

Se de to pausesnakke:



Det var dog i anden halvleg stadig Nyrup, der broderede og spillede sig til mulighederne, men Rynkevangs indskiftede målmand - Mathias Vang, der kun går i sjette klasse - greb fantastisk ind.

Fysisk kamp
Kampen tog lidt til i fysisk hårdhed, hvor Rynkevang var de toneangivende, men det var Nyrup, der stadig førte spillet.

Brød den onde cirkel

Der var dog stor spænding, og en enkelt gang var det ved at give bonus for Rynkevang, men Nyrups solide stopperpar Marcus Traber og Frederik Berg greb glimrende ind overfor Rynkevangs Samir Kamberi.

Var godt med trods alt

Bedst som man ventede en fortjent og solid sejr på 1-0, tog venstrebacken Tobias Hansen et rush op ad banen og driblede sig helt fri i Rynkevangs felt. Han scorede det forløsende mål til 2-0 kun tre minutter før tid uden chance for Mathias Vang i målet. I allersidste minut blev midtbanespiller Jakob Rasmussen spillet fri af Chris Jackson fra højre, og Jakob scorede sikkert til en fortjent 3-0-sejr til Nyrupskolen.

Hør interview med Frederik Frykman: