TV: Forbandelsen blev brudt

Tyve år tilbage: Drengene fra Solbakke fik langt om længe hevet en sejr i land

Solbakke-drengene i orange gjorde alt, hvad de kunne for at bryde forbandelsen. (Foto: Gert Smistrup)
Solbakke-drengene i orange gjorde alt, hvad de kunne for at bryde forbandelsen. (Foto: Gert Smistrup)

Drengene fra Bramsnæsvigskolen tog imod Solbakkeskolens drenge.

For Bramsnæsvigskolen skulle der satses på at Nicolas, Rene og Mathias scorede målene fredag, så de kunne gå videre.

Solbakkeskolen har næsten tradition for kun at spille én kamp i Ekstra Bladet Skolefodbold.

De fortalte, at vi nok skulle tyve år tilbage for at et hold fra Solbakkeskolen spillede mere end en kamp. Lucas, Nikolaj og Patrick skulle score mål fredag, hvis forbandelsen skulle hæves.

Se kampfakta her.

Se også: TV: 'Rama' ramte formen

Drengene fra Bramsnæsvig-holdet er klar til kamp. (Foto: Gert Smistrup)
Drengene fra Bramsnæsvig-holdet er klar til kamp. (Foto: Gert Smistrup)
 

Styr på spillet
Begge hold startede lidt nervøst, men Solbakkeskolen fik efterhånden styr på spillet og havde et lille overtag.

For Bramsnæs skød Nicolas et flot frispark, men lige over mål. Victor, Muntazar og Frederik dækkede godt op for Solbakkens angreb, blandt andet Lucas, som havde flere farlige forsøg. Solbakken fik desværre først en, så to skader, men havde stadig overtag, der dog ikke udmøntede sig i mål. Sebastian spillede en stor kamp for Solbakkeskolen, og ryddede godt op i forsvaret. Lige før halvleg havde Rene et frispark, der ramte overliggeren, men stadig 0-0.

Se også: Rutinen vandt

I pausen talte Solbakkeskolen om, at Lucas stadig skulle forfølge boldene oppe foran, og ellers så det godt ud.

Bramsnæsvigskolen havde også en melding.

— Vi spiller som et hold, vi skal nok vinde. Bliv ved med at bevare overblikket, lød det fra træneren.

Der var masser af flot spil i kampen. (Foto Gert Smistrup)
Der var masser af flot spil i kampen. (Foto Gert Smistrup)
 

Mål i anden halvleg
Bramsnæsvigskolen kom godt ud til anden halvleg, og Nicolas driblede og lagde dejlige bolde fremad.

Nicolas var over der hele, han spillede en kanon kamp. Magnus dækkede godt op i Solbakkeskolens forsvar, og fordelte bolde fremad. Efter stort pres scorede Solbakkeskolen til 1-0 ved Mathias Andersen. To minutter efter scorede Nikolaj Pedersen til 2-0 til Solbakkeskolen, og de var efter en flot indsats på vej til at gå videre.

Lidt efter scorede Nikolaj stolpe-ind til 3-0 til Solbakkeskolen. Bramsnæsvigskolen var virkelig rystede, mens Solbakkeskolen angreb igen og igen. Kampen endte 3-0 til Solbakkeskolen, og forbandelsen var brudt.

To glade prisvindere. (Foto: Gert Smistrup)
To glade prisvindere. (Foto: Gert Smistrup)