TV: Forsinket og fløjtet af før tid

En traktor og en ulykke: Græsset skulle lige slås færdigt, mens et uheld stoppede kampen før tid

Traktoren skulle lige være færdig med at slå græsset, før kampen kunne sparkes i gang. (Foto: Erik Elmelund)
Traktoren skulle lige være færdig med at slå græsset, før kampen kunne sparkes i gang. (Foto: Erik Elmelund)

Hvidebækskolens kamp mod Elverdamsskolen fra Tølløse blev udsat et kvarter, da græsset lige skulle slås færdigt.

Til gengæld blev den ærgerligt afsluttet før tid, da Hvidebækskolens stærke forsvarsspiller Ann-Sofie Hallø kæmpede sig bevidstløs og måtte køres på sygehuset.

Begge hold var enige om ikke at vente på ambulancen for at få spillet helt til ende, og da kampen rent talmæssigt også var afgjort, synes det at være den helt rette beslutning.

Se kampfakta her.

Se også: Sikker sejr

Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Erik Elmelund)
Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Erik Elmelund)
 

Udeholdet dominerede
Der var stor forskel på de to hold. Elverdamsskolens piger, som nærmest er et rent klubhold fra Tølløse Boldklub, var overlegne fra start.

Der var da også kun gået godt et minut, da Sille Ejby løb fri i højre side og spillede bolden ind til Lea Hove, der koldblodigt scorede til 1-0 for Elverdamsskolen.

Elverne kom hurtigt på 1-0. (Foto: Erik Elmelund)
Elverne kom hurtigt på 1-0. (Foto: Erik Elmelund)
 

Temaet gentog sig tre minutter senere. Her spillede Sille dog den altid farlige Alazia Bonga fri til 2-0.

Se også: TV: Holdt sit ord

Se også: TV: 'Elverne' elegant videre

Tølløse-skolen fortsatte presset og fik en stribe hjørnespark. Et af de første udløste en god chance, hvor Hvidebækskolens målmand Emma Hansen reddede på stregen i to forsøg.

Der var heftig aktivitet foran Hvidebækskolens mål. (Foto: Erik Elmelund)
Der var heftig aktivitet foran Hvidebækskolens mål. (Foto: Erik Elmelund)
 

Lidt senere kom holdets største profil, Julie Backe, med i kampen og lavede langt udefra et flot langskudsmål helt oppe i krogen.

Kort efter scorede hun igen efter en kort dribling til 4-0.

Hvidebækskolen havde stort set ikke været over midten, før de sidst i halvlegen fik et hjørnespark. Endnu mere galt gik det, da Alazia kort før pausefløjt fik øget til 5-0.

Inden kampen udtalte fairplay-håndklæde modtageren Denise Hansen fra Hvidebækskolen:

— Vi har ikke en chance for at gå videre.

Hendes profeti holdt stik.

Træner Frank Fyhn opfordrede sit hold til at starte forfra i anden halvleg:

Men der gik ikke lang tid, før Elverne tordnede videre med hele fire hurtige mål af Lea Hove, to af Sille Ejby og slutteligt et af Alazia Bonga, der herved igen blev holdets topscorer.

Lidt synd for ivrige Sille Ejby, der først er begyndt at spille fodbold for godt et år siden, at hun blev udskiftet, inden hun fik fuldbyrdet et hattrick, men der lå en vigtig aftenkamp forude for klubholdet.

Uheldig forsvarsspiller
Hvidebækskolen sled forgæves og en af de mest arbejdsivrige, forsvareren Ann-Sofie Hallø, var uheldig først at blive ramt af en støvle i maven og sidenhen gå omkuld efter en hård bold i brystet.

Kampen blev fløjtet af, da Ann-Sofie Hallø lå bevidstløs på banen. Hun kom heldigvis til sig selv igen. (Foto: Erik Elmelund)
Kampen blev fløjtet af, da Ann-Sofie Hallø lå bevidstløs på banen. Hun kom heldigvis til sig selv igen. (Foto: Erik Elmelund)
 

Hun ville spille videre, men i et forsøg på at sparke en bold væk, segnede hun omkuld og lå nærmest bevidstløs.

Den fremragende dommer Bo Larsen valgte at udsætte kampen, da der skulle rekvireres lægehjælp.

Begge hold blev enige om, at kampen ikke skulle genoptages. Ann-Sofie kom til bevidsthed, men det kedelige uheld satte et præg på afslutningen, hvor Elverne undlod den sædvanlige sejrssang.

Slutresultatet blev 9-0 til et stærkt spillende Elverhold, der endnu ikke har mødt modstand. Målvogter Victoria rørte bolden en enkelt gang, men blev alligevel beskidt.

— Det var under opvarmningen, udtalte hun kækt efter kampen. Nu venter der dog holdet en stor opgave i næste kamp, hvor modstanderen bliver vinderen af kampen imellem Skolen på Herredsåsen mod Skolen på Fjorden.

Hos Hvidebækskolen lagde man især mærke til godt kæmpende anfører Maja Larsen og også Cecilie Nielsen, Simone Nielsen og Denise Hansen gjorde sig bemærket.

Hos Elverdamsskolen er der mange profiler.

To af dem er søstrene Anna og Lea Hove, hvor Anna som midterforsvarer i dag havde en let dag på kontoret.

Deres far kunne ikke få fri, men fulgte kampen telefonisk. En anden stor spiller er midtbanedirigenten Julie Backe, der i dag scorede to mål og havde et brag af et frispark på stolpen.

Angriber Alazia Bonga er farlig og den fysisk stærke Emilie 'O', der tidligere har spillet drengefodbold er også spændende.

1 af 2 Pigerne hilste pænt på, da banen endelig var klar. (Foto: Erik Elmelund)
2 af 2 Traktoren skulle lige være færdig med at slå græsset, før kampen kunne sparkes i gang. (Foto: Erik Elmelund)