TV: Fysik til forskel

Ældre årgange: Drengene fra udeholdet var fysisk stærkere og kæmpede sig til en smal sejr

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Bjarne Friis Jensen)

Der var fysikken til forskel, da de to drengehold fra Sejergaardsskolen og Sydskolen Asnæs tørnede sammen på Sejergaardskolens bane i Tølløse.

Det betød måske også forskellen på vinder og taber, da regnskabet skulle gøres op efter en times medrivende fodbold.

Dette kan måske bedst illustreres med nogle få tal: Sejergaardsskolen havde blot én spiller fra 9. klasse og nogle få fra 8. klasse. Resten af spillerne var fra 7. og 6. klasse, hvorimod Asnæs havde langt flest fra de ældre årgange.

Se kampfakta her.

Se også: Holdt sit løfte

 

Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
Der var mange gode dueller i opgøret. (Foto: Bjarne Friis Jensen)
 

Gik til stålet
Men Sejergaardsskolen gik frisk til sagen, og der blev ikke lagt fingre eller støvler imellem til de mange nærkampe.

Begge holds spillere kæmpede alt, hvad de havde lært. Det lykkedes Viktor Krogholt efter otte minutter at sende bolden i kassen på et fantastisk langskud i målhjørnet til stor jubel for de mange tilskuere på langsiden.

Så skulle man tro, at Asnæsholdet var advaret, men kort efter løb Oskar Heding fra forsvaret, men sendte bolden forbi mål.

Det var i denne periode, at Asnæsspillerne fik lagt pres på Sejergaardssholdet. Og især Tobias Jensen fik vist sit værd for Asnæsholdet, idet han styrede sit forsvar og sin midtbane flot. Sejergaardsskolen kunne ikke forhindre, at Asnæs kom til chancer, men held og dygtighed fra målvogter, Jesper Thomsen, betød, at holdene kunne gå til pause med stillingen 1-0 til hjemmeholdet.

Der var stor ros fra træner Jakob Lundtoft til spillerne fra Sejergaardsskolen med besked på, at man skulle vedblive med at holde kæderne.

Kampen vendte
Joen Guldbransen, Asnæs, havde nok at gøre med at forklare sine spillere, at kampen langt fra var slut endnu, og at en føring på blot et enkelt mål let kunne indhentes.

Spillerne må have lyttet, for efter blot 28 sekunder kunne Mikkel Petersen sende bolden i mål til udligning 1-1.

Så lugtede Asnæsdrengene blod samtidig med, at Sejergaardsspillerne blev mere og mere trætte. En naturlig konsekvens var da også, at Marcus Graversen kunne heade bolden i mål til Asnæsføring på 2-1 efter blot syv minutter.

Da Niklas Storm efterfølgende kunne score til 1-3, troede de fleste, at kampen var afgjort.

Men Sejergaardsskolen kæmpede videre, og det lykkedes for Sejergaardsskolens hurtigløber at score til 2-3 fem minutter for slutfløjt.

De sidste minutter var ren overlevelse for Asnæsholdet, men holdet red stormen af og Asnæs kunne rejse hjem med en snæver sejr.