TV: Gjorde det onde på Vestegnen

Kaptajn krøltop: Jakob Rathcke sikker skanse i kæmpe drama

Jakob Rathcke (tv) i en af mange dueller i forsvaret, som han styrede flot i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Jakob Rathcke (tv) i en af mange dueller i forsvaret, som han styrede flot i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou

BRØNDBY STRAND (Ekstra Bladet): - Hold da kæft, det var meget heldigt!

Sådan lød den første kommentar efter den nervepirrende kredsfinale i Sjælland Midt for Ekstra Bladet Skolefodbold. På spil var en plads i forårets kvartfinaler i verdens største skoleturnering. Den slags giver nerver, det så de mange tilskuere tydeligt, da Brøndby Strand Skole mødte Marievangsskolen. Kønt var det langtfra, men der blev fightet for hvert et græstrå.

Gæsternes anfører, Jakob Rathcke, kunne næsten ikke tro sine egne øjne efter den helt vanvittige afslutning. Efter 0-0 i ordinær tid, blev det hele afgjort tre minutter før, dommeren ville have bedt om navne på skytterne fra den berømte plet 11 meter fra mål.

- Vi er sindssygt glade lige nu. Men det var virkelig, virkelig heldigt, lød det fra den stolte kaptajn.

Se også: Galleri: Brøndby Strand Skole - Marievangsskolen

Overfaldet
Hjemmeholdets spillere lå i de samme sekunder spredt ud over banen eller hamrede i jorden af bar skuffelse. Forståeligt nok efter en kamp, de burde og skulle have afgjort i den ordinære tid. De har kun sig selv at takke for, at Marievangsskolen til april skal spille kvartfinale i Ekstra Bladet Skolefodbold.

- Vi havde jo ingen skud, og de havde flere store chancer, fortæller Jakob og fortsætter:

- De var rigtig gode i deres presspil, så vi slet ikke tid til at spille vores normale spil.

Vestegnens drenge kører efter samme princip, som deres lokale helte i Superligaklubben Brøndby, der træner et par kilometer fra dagens bane. Zornigers taktik med at presse højt oppe og direkte på manden med bolden gør de selv fint, desværre for dem fik de bare ikke udbytte af de mange kilometers løb.

Fornemt holder kaptajnen sin modstander bag sig. Foto: Henrik Schou
Fornemt holder kaptajnen sin modstander bag sig. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: 'Vi blev overfaldet'

188 centimeter
Dette skyldtes i høj grad også, at gæsternes forsvar stod godt. De har kun lukket to bolde ind i de syv kampe denne sæson. 24 gange har de nu selv scoret.

Jakob Rathcke har en stor del af æren. Han er krumtappen, som styrer de bagerste rækker benhårdt og placerer sig korrekt næsten hver gang. De 188 centimeter hjælper i høj grad også i luften.

- Min rolle er at have styr på forsvaret og hele tiden rykke os i kæden, så vi står korrekt.

- Vi spiller kun med tre mand bagude, hvor jeg så ligger bagerst og dirigerer.

Lystigt forklarer den 15-årige om den taktik, de også bruger i den lokale klub, B73, hvor syv ud af drengene fra kredsfinalen spiller sammen til hverdag.

- Jeg skal så holde styr på mine to backs, som har den frie rolle til at gå med frem, forklarer han.

Ahmet Carkaci spillede virkelig en solid kredsfinale og er sammen med kaptajnen livsvigtige i forsvaret. Foto: Henrik Schou
Ahmet Carkaci spillede virkelig en solid kredsfinale og er sammen med kaptajnen livsvigtige i forsvaret. Foto: Henrik Schou

Det indbyrdes kendskab ses tydeligt, netop når en af dem trækker med frem, så går andre ned og tager deres plads. Det virker bedre i den ene side (med stærke Ahmet Carkaci) end i den anden, men de var gode til at rykke rundt for at dæmme op for hjemmeholdets bedste spillere. 

(SE DE 30 FEDE FOTOS FRA KAMPEN HER)

Rå fight
Anførerbindet sidder solidt plantet på armen af den 68 kilos tunge knægt med de blonde krøller. For det har han altid drømt om, han er nemlig fan af ham, som bare kaldes 'Captain Fantastic'. Det er den tidligere Liverpool-legende Steven Gerrard, som spillede hele 710 kampe for det engelske hold og scorede 186 mål over 17 år.

- Før kampen stod vi nede i den der tunnel under tribunen og ventede på at gå ind sammen med de tre dommere. Det har jeg aldrig prøvet før. Så tænkte jeg på, hvordan de i Liverpool altid lige skal røre det skilt, der hænger over dem på vej ud på banen.

Her havde drengene kriller i maven før det store brag, som skulle blive præcis så spændende som forudset. Ikke med smukt og teknisk fodbold, men med rå fight og hjertet uden på trøjen.

Og så lige et rasende heldigt mål, da der manglede sølle tre minutter af anden halvleg af den forlængede spilletid.

- Det var vildt fedt at stå der og gå ud, mens de spillede melodien fra Champions League. Så vidste vi bare, at nu var det alvor. Det gav et vildt sug i maven på vej mod midten.

Vi fik masser af hårde dueller på den flotte græsbane, hvor spillerne kunne lave glidende tacklinger uden at risikere sår. Foto: Henrik Schou
Vi fik masser af hårde dueller på den flotte græsbane, hvor spillerne kunne lave glidende tacklinger uden at risikere sår. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Matchvinder fik hjælp fra oven

Hersker i luften
Som holdets klart højeste spiller har han et naturligt overblik. Men Jakob har også næse og blik for spillet på jorden.

- Mit overblik og min ro er nok mine styrker. Jeg er også god til at hjælpe de andre, fortæller kaptajnen og fortsætter:

- Og så er jeg meget høj, det er en kæmpe fordel i hovedspillet, fordi jeg er god til at bruge min højde. Det er ikke nok bare at være lang, man skal også lige kunne tage de tre skridt bagud, så man står lige det rigtige sted før en luftduel.

Det fandt hjemmeholdet ud af på den hårde måde, det gav ingen mening at konkurrere oppe under skyerne med gæsternes anfører.

- Jeg taber ikke ret mange dueller deroppe, lyder det med et stort smil.

Fotoet siger det hele. Den glade matchvinder og de dybt skuffede tabere i baggrunden. Foto: Henrik Schou
Fotoet siger det hele. Den glade matchvinder og de dybt skuffede tabere i baggrunden. Foto: Henrik Schou

Se også: Marievangsskolen er i kvartfinalen

Tak til Allah
Troen på sejr var ikke den største under en kamp, hvor Brøndby Strand Skole havde bolden det meste af tiden. Der skulle noget særligt eller pludseligt til.

- Jeg tænkte, at det ville blive en dødbold, der skulle redde os. Vi var så pressede og kom slet ikke rigtig frem til noget, forklarer Jakob og uddyber:

- I den forlængede spilletid løb jeg og håbede på straffe, for vi havde ikke noget spil sådan rigtig. Og så ville vi måske kunne afgøre det fra pletten.

Så langt kom de aldrig, for Mubarik Abdi fik lavet et skud mod mål, han aldrig ville kunne gentage. Bolden endte over keeperen og i det bagerste hjørne til slutresultatet 0-1.

Marievangsskolen jublede, som havde de vundet det hele, mens hjemmeholdet kastede sig i græsset i skuffelse. Matchvinderen blev krammet godt og grundigt og så bagefter mod skyerne og takkede Allah for at have hjulpet ham med målet.

Mubarik Abdi takker Allah for hjælpen. Foto: Henrik Schou
Mubarik Abdi takker Allah for hjælpen. Foto: Henrik Schou

Slagelse-drengene har nu vinteren til at forberede sig på den kvartfinale, der kan bringe dem et skridt nærmere den finale, som skolen to gange tidligere har været i med drengene. Det blev til en sejr i 1992 (få måneder efter Danmark blev europamestre) og et nederlag året efter.

Sådan siger kaptajnen selv om at nå så langt:

Se også: Få styr på foråret

Skøn jubel og bøjede hoveder. Her var det slut for hjemmeholdet. Foto: Henrik Schou
Skøn jubel og bøjede hoveder. Her var det slut for hjemmeholdet. Foto: Henrik Schou

Se også: Galleri: Brøndby Strand Skole - Marievangsskolen

1 af 5 Marievangsskolens super skarpe forsvarer, Ahmet Carkaci, i et af rigtig mange fornemme indgreb. Foto: Henrik Schou
2 af 5 Pænt tak for kampen fra den stærke kaptajn. Foto: Henrik Schou
3 af 5 Brøndby Strand Skoles træner med sit bud på Fair Play efter kampen, hvor dommeren igen fik knap så pæne ord med på vejen ud. Foto: Henrik Schou
4 af 5 Det var ikke til at bære for hjemmeholdet. Foto: Henrik Schou
5 af 5 Jakob Rathcke (tv) i en af mange dueller i forsvaret, som han styrede flot i kredsfinalen. Foto: Henrik Schou
Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen