TV: Hedegårdenes hardhitter

Fem ud af fem: Mustafa vidste godt, hvordan man fandt vej til målet i nervepirrende opgør

Mustafa Kadim ser måske uskyldig ud, men han i den grad skyldig i at give Trællerupskolen et par lektioner. (Foto: Jørgen Jakobi)
Mustafa Kadim ser måske uskyldig ud, men han i den grad skyldig i at give Trællerupskolen et par lektioner. (Foto: Jørgen Jakobi)

Trællerupskolen og Hedegårdenes skoles drenge serverede et brag af en kamp, da pigerne overlod græsset til dem. 

Fra kampens start blev bolden jagtet, og skuldrene blev flittigt benyttet. Af og til kom der også en ivrig arm med i nærkampene, så kampens dommer måtte fra start være påpasselig, så kampen ikke udartede sig. Det gjorde den under ingen omstændigheder. Her var bare to hold, der gerne ville videre til 2. runde.

Se også: TV: Overdreven opvarmning

Sebastian Rasmussen sørger for at fylde væskedepoterne op. (Foto: Jørgen Jakobi)
Sebastian Rasmussen sørger for at fylde væskedepoterne op. (Foto: Jørgen Jakobi)
 

Fornuftig recept
Udeholdet var toneangivende og kom foran, da Louie Sarup sendte en høj bold indover. Riposten faldt ned til Mustafa Kadim, og her lynede han så for første gang: 0-1 til udeholdet. Trællerup lignede et kort stykke tid et knækket hold, men syv minutter efter blev der udlignet. Hjemmeholdet kom også på 2-1. Trællerup-drengene glemte nok i deres glæde over målet, at Mustafa var med, for han sørgede for 2-2 inden pausen. Hedegård-drengene benyttede sig ofte af den samme recept. En høj bold indover, hvor Mustafa så kunne sparke nedfaldsbolden i kassen.

Begge hold gik til pause og var tilfredse med stillingen 2-2. Begge hold mente at kampen kunne afgøres til deres fordel.

Der blev gået til stålet i dagens dramatiske kamp. (Foto: Jørgen Jakobi)
Der blev gået til stålet i dagens dramatiske kamp. (Foto: Jørgen Jakobi)

Se også: Glenns drenge sejrede

En gyser til sidst
Anden halvleg blev en uhyggelig affære. Bedst som man troede, at nu vandt udeholdet, så kom hjemmeholdet tilbage og kampen blev vendt på hovedet tre gange. Mustafa startede målshowet med to kasser og med 2-4 til udeholdet lignede det en sikker sejr.

Trællerupdrengene kæmpede videre, og Jonas Pedersen gjorde Mustafa kunsten efter. Jonas Pedersen imponerede også i kampen. Med to hurtige mål fik han stillingen på 4-4. Der var spark om straffe, men det mente Mustafa ikke var nødvendigt. Under et klumpspil fik han raget bolden til sig, og han nåede også at prikke den i kassen til stillingen 4-5, hvilket blev slutresultatet. Fem kasser fra Mustafa. Det kaldes høj klasse at score fem ud fem.

Tanabordee 'Pi' Yomthad har en fortid på Hedegårdenes Skole og gjorde alt for at slå sin gamle skole. Men det lykkedes ikke.

Hedegårdenes skole kan nu se frem til Absalon Skole, der tørster efter revanche for sidste års nederlag efter straffe. Der er lagt op til et nyt gyser opgør i Roskilde.

Efter kampen fangede vi Mustafa, som spiller fodbold i Roskilde KFUM.

1 af 2 Der bliver dirigeret fra Louie Sarup. (Foto: Jørgen Jakobi)
2 af 2 Mustafa Kadim ser måske uskyldig ud, men han i den grad skyldig i at give Trællerupskolen et par lektioner. (Foto: Jørgen Jakobi)