TV: Heftig dyst i straffe-duel

Kamp til stregen: Drengene gik virkelig til den og spillede i et højt tempo

Der var gang i den i opgøret. Foto: Bjarne Friis Jensen
Der var gang i den i opgøret. Foto: Bjarne Friis Jensen

Kampen mellem Grundtvigsskolen i Nykøbing og Katrinedalsskolen fra Svinninge blev en særdeles spændende affære. Drengene fra Svinninge havde bedre fysik end Nykøbingdrengene, men det opvejedes af, at Nykøbingdrengene var bedre teknisk end deres modstandere – i hvert fald så længe de havde kræfter til det.

- Vi skal være klar fra første dommerfløjt og presse dem over hele banen, formanede Nykøbingtræneren Kim Weesgaard.

- Min mavefornemmelse siger mig, at vi vinder. Vi vil meget nødig tabe på hjemmebane.

Nykøbingdrengene havde lavet research på spillerne fra Svinninge og mente, at der var en to-tre spillere, der fortjente lidt ekstra opmærksomhed. - Og så gælder det om at få det første mål, mente drengene.

Se kampfakta her.

Der blev til den i den ordinære spilletid. Foto: Stig Sinius Nielsen Sjællandmidt Regelforvirring i straffe-drama

Et heftigt tempo
Kampen startede meget jævnbyrdigt i et højt opskruet tempo dog med et lille overtag til Svinninge på grund af fysikken. Forsvarene virkede rigtig gode og ikke mange bolde kunne få prædikatet farlige, men efter 15 minutter fik Svinninge et frispark midt på Nykøbings banehalvdel. Store Anton Petersen knaldede til kuglen, som utagelig sejlede i en stor bue over Nykøbings lille målmand Tayyip Yurdakul. Stor jubel i udeholdets lejr.

Det var næsten umuligt for hjemmeholdets angribere at spille sig igennem Svinninges forsvar. Så med en vis succes forsøgte Nykøbingspillerne sig så med lange bolde frem mod de hurtige spillere i angrebet. Således var Johan Lauridsen tæt på udligning flere gange. Men trods spil og gode chancer endte halvlegen helt retfærdigt 0-1.

I pausen formanede træner Per Bromann sine spillere:

- Gå nu ud og gør det nemme og spil sammen og kæmp videre. Vi er kun halvvejs.

Nykøbings træner Kim Weesgaard ville have lange afleveringer:

- Vi får helt sikkert chancer i anden halvleg, og så skal vi være klar. Kampen er helt åben.

Han blev suppleret af Marc Madsen:

- Tilbyd jer i de små rum og hjælp hinanden.

Anna (stribet rød trøje i midten) spillede ganske enkelt fremragende. Foto: Stig Sinius Nielsen Sjællandmidt Juvelen fra femte: Anna endelig med

En hurtig basse
Således opmuntret startede anden halvleg, men pulsen var endnu ikke i kampzonen, før Nykøbing udlignede. Efter blot to minutter knaldede Hjalte Malmberg bolden mod mål. Uheldigvis rettes bolden af og snød den velspillende målmand Oskar Petersen og fortsatte i mål til stillingen 1-1.

Det var signalet til offensiv fra begge hold, og efterhånden som tiden gik, anede man trætheden i hjemmeholdets spillere. Der blev længere og længere med Nykøbing-angrebene og chancerne til Svinningeholdet blev større og større. Egentlig ventede man på et mål fra Svinninge, men med held og dygtighed fra begge forsvars side endte kampen 1-1, og vinderen skulle findes ved straffespark. Og så kan alt jo ske.

Nykøbing lagde ud med at brænde andet spark, og Svinninge kunne have afgjort kampen, hvis man havde scoret på femte og sidste spark, men brændte. Svinninge brændte sjette spark, og da Nykøbing scorede på sit sjette spark, var kampen afgjort til Nykøbings fordel.

Se det sidste straffespark og den efterfølgende jubel her:

Måske var det ikke helt fortjent, men en kamp er ikke slut, før sidste spark er taget, og vinderen finder man ved at tælle målene.

Vi fangede de to anførere efter kampen: