TV: Hurtigere hattrick end Lewandowski

Bedre end Bayern-stjernen: Lavede hattrick på fire minutter

Christoffer er skolefodboldens svar på Lewandowski. Hattrick på fire minutter. (Foto: Erik Elmelund)
Christoffer er skolefodboldens svar på Lewandowski. Hattrick på fire minutter. (Foto: Erik Elmelund)

I Ekstra Bladet Skolefodbold tørnede drengene fra Vemmelev Skole sammen med Høng Skole.

Vemmelevs målmand, Mads Kümpel, udtalte før kampen, at det ville blive en svær opgave.

Til opvarmningen tog han en speciel maske på, da han for fire uger siden brækkede sin næse. Han har spillet med denne maske lige siden.

Se også: Glenns drenge sejrede

Maske-Mads. (Foto: Erik Elmelund)
Maske-Mads. (Foto: Erik Elmelund)
 

Se kampfakta her

Der blev ikke meget brug for den, da der stod Vemmelev på det hele. Spillet foregik kun på Høngs banehalvdel i et højt tempo ført an af Vemmelevs dygtige teknikere.

Overtaget gav tre glimrende hjørnespark, alle sparket af midtbaneslideren Andreas Lundsted. Det tredje gav pote, da centerforsvarer Christian Fog som aftalt gik med frem og headede bolden i nettet, uden chance for målmand Tias Holtse fra Høng.

Næsten som Lewandowski
Herefter tog holdets angrebsstjerne Christoffer Berhgmann fat. Han øgede til 2-0 i det 11. minut, flot spillet fri af Andreas og påbegyndte herefter et ægte Lewandowski-hattrick fra det 22. til 26.minut med tre flotte scoringer i træk på godt fire minutter. Hurtigere end stjernen fra Bundesligaen Robert Lewandowski for nylig.

5-0 ved pausen og Christoffer blev pillet ud. Lewandowski spillede også kun en halvleg.

Udskiftningen var ikke en straf, men nøje planlagt under hensynstagen til en vigtig turneringskamp mod Farum fredag.

Høng var ikke meget med i kampen og anfører Frederik ”Kiko” havde det ekstra svært, da han manglede sin angrebskollega og selv blev holdt i meget stram snor.

Se også: TV: 'Kiko' og tvillingerne

Hele vejen til Odense
Anden halvleg blev en kedelig affære, da Vemmelev følte sig sikre og blot spillede bolden rundt. Fidusbamsemodtager Andreas Lundsted lavede sin eneste fejl, da han unødvendigt begik et frispark midt på banen til et gult kort af den glimrende dommer Ulrik Gøtze fra Slagelse. De øvrige 50 minutter i kampen spillede han glimrende.

Da han blev ”benådet” blev anfører Jonas Olesen sendt ud i 10 minutter for at sparke bolden væk efter et frispark og overtallet førte Høng lidt mere med i kampen. Anfører Frederik ”Kiko” opnåede to afslutninger, men langt fra forrige kamps dominans. Han forsøgte dog hele tiden tiden at holde sit hold inde i kampen og modtog fairplay-håndklædet.  

Kiko og kammeraterne slog ikke til i dag. (Foto: Erik Elmelund)
Kiko og kammeraterne slog ikke til i dag. (Foto: Erik Elmelund)
 

Vemmelev var i sidste  års turnering i kredsfinalen, hvor holdet røg ud efter straffe og størstedelen er stadig med. Ni af spillerne spiller på samme klubhold i landets tredjebedste række.

I samlet flok på spørgsmålet om, hvor langt de kommer i år:

— Vi slutter først i finalen i Odense.

1 af 2 Dagens dommer havde den velkendte spray med. (Foto: Erik Elmelund)
2 af 2 Christoffer er skolefodboldens svar på Lewandowski. Hattrick på fire minutter. (Foto: Erik Elmelund)