TV: I sidste sekund

Slettede nullet: Viktoria Wik gav aldrig op og kæmpede til det sidste

Viktoria Wik gjorde alt, hvad hun kunne, og kæmpede til sidste fløjt. Foto: Henrik Schou
Viktoria Wik gjorde alt, hvad hun kunne, og kæmpede til sidste fløjt. Foto: Henrik Schou

Klokken 9.00 stod to frysende pigehold klar til kamp i Ørnereden, som Roskilde Idrætspark kaldes. Kampen stod mellem Tjørnegårdskolen og Hedegårdenes Skole.

Se alle billederne fra den fede kamp her.

Tjørnegårdskolen havde en 14-1 sejr med i bagagen fra første kamp, og der var mange gengangere fra sidste års gode hold. De skulle op imod Hedegårdenes Skoles pigehold, der ikke har vundet en kamp, siden de for seks år siden spillede sig i kredsfinalen.

Men onsdag manglede Tjørnegårdskolen et par profiler. Blandt andet Alberte Møller, der var til U16-landsholdssamling.

Se kampfakta her.

Se også: Galleri: Tjørnegårdskolen - Hedegårdenes Skole (P)

Kampens store oplevelse
Til gengæld var der en af Albertes klubkammerater med i kampen. Det var Viktoria Wik, men hun spillede for udeholdet, og hun blev kampens helt store oplevelse.

Det fik de mange tilskuere at se allerede efter fire minutter. Viktoria havde driblet sig igennem det meste af forsvaret og manglede kun keeper Emma Jørgensen. 

Emmas tackling kom lidt for sent og lidt for skævt, og Viktoria blev væltet omkuld. Den situation havde ikke undgået et straffe, hvis det omtalte videosystem VAR var taget i brug her.

Kampen fortsatte, og det blev hurtigt klart, at hjemmeholdet havde det pæneste fodboldspil. Der skete altid noget farligt, når Andrea Friis fandt Marie Rasmussen på venstrekanten. Marie kunne noget med bolden. Elegante finter satte gang på gang modspillerne af, og der kom mange indlæg fra hendes fødder.

Viktoria Wik satte gang i kampen med en flot dribletur. Foto: Henrik Schou
Viktoria Wik satte gang i kampen med en flot dribletur. Foto: Henrik Schou
 
Se også: TV: Værter stak sig på tjørnebusken

Enmandshær
Et tilsyneladende halvkikset indlæg i det 11. minut gik overraskende i mål.

Et par minutter senere havnede bolden lidt tilfældigt hos Vigga Madsen. Men det var ikke tilfældigt, at hun lavede mål. 2-0 til hjemmeholdet.

Udeholdets chancer bestod i, at Viktoria Wik erobrede bolden på egen banehalvdel og førte den frem med snævre driblinger og god speed. Men selv klassespillere som Viktoria måtte sande, at det var umuligt at løbe 60 meter med bolden, mens hun samtidig skulle passere enten seks eller syv spillere. Så hun fik ikke udbytte af sine mange anstrengelser i første halvleg. Den sluttede 2-0 til hjemmeholdet fra Tjørnegårdskolen.

Værterne kunne gå til pause med en komfortabel føring. Foto: Henrik Schou
Værterne kunne gå til pause med en komfortabel føring. Foto: Henrik Schou

Se også: TV: Satte turboen til

Spillede som lyn og torden
- I må da gerne juble, når I scorer, lød det fra hjemmeholdets træner.

- I virker uden den store gnist i dag. Pas nu på deres anfører. Hun er dygtig. Men jeg tror, hun er ved at blive træt. Så måske får vi det nemmere i anden halvleg.

Her tog træneren fejl. Det kan godt være, at Viktoria så træt ud, men det var hun ikke.

Hør gæsternes snak i pausen her:

Hun spillede et brag af en anden halvleg. Hun havde et skud på overliggeren. Hun havde to fremragende forsøg, som blev strålende reddet af hjemmeholdets keeper Emma Jørgensen. Så havde hun også et par ufarlige forsøg, samtidig med at hun var nede i forsvaret og rydde op, når det kneb. Der var mange, der godt kunne forstå, da hun efter kampen sagde disse ord:

- Åh hvor er jeg træt. Det var godt nok en hård kamp.

Hjemmeholdet var godt klar over, at de skulle passe på dygtige Viktoria Wik. Foto: Henrik Schou
Hjemmeholdet var godt klar over, at de skulle passe på dygtige Viktoria Wik. Foto: Henrik Schou

Se også: Pressede sig til sejr

Kunne ikke stoppe værterne
Men selvfølgelig kunne Viktoria ikke holde det velspillende hjemmehold fra scoring. Den dygtige Andrea Friis fik en friløber. Selvom der blev revet godt og grundigt i hendes trøje, var hun ustoppelig og bragte sit hold foran med 3-0.

Derefter lod hun sig udskifte, fordi hun havde ondt i foden.

Andrea går kun i 6. klasse og er med på skoleholdet for andet år. Indtil nu er hun i alt oppe på 11 mål. Det er nok en spiller, de kommende modstandere skal holde lidt øje med.

Det gav mere plads til udeholdet. Gode indgreb af Nynne Preisler gav lidt mere spil til gæsterne. Men de kunne ikke forhindre Marie Rasmussen i at score sit andet mål. Dermed førte hjemmeholdet med 4-0, og alle troede, at det ville blive resultatet.

KAMPFAKTA:

Resultat:
Tjørnegårdskolen - Hedegårdenes Skole, 4-1

Prisvindere:
Vindere af fidusbamserne:
Marie Rasmussen, Tjørnegårdskolen
Viktoria Wik, Hedegårdenes Skole

Vinderen af fairplay-håndklædet:
Nynne Preisler, Hedegårdenes Skole

Viktoria kunne helt fortjent juble efter sin scoring. Foto: Henrik Schou
Viktoria kunne helt fortjent juble efter sin scoring. Foto: Henrik Schou
 
Se også: TV: Satte turboen til

Kæmpede til det sidste
Kampens profil Viktoria ville dog mere. Hun ville så absolut score.

I kampens sidste minut brugte hun de sidste ressourcer til at runde fire spillere og en dygtig målmand. Hun scorede til slutresultatet 4-1.

Den scoring var lige noget, der passede Viktoria Wik.

- Ih, hvor blev jeg glad, da jeg endelig fik bolden i kassen, sagde hun med et smil på læben efter kampen.

- Det var en sjov kamp at spille, og det er så fortjent at Tjørnen vinder. De er bedre end os, og når de også får Alberte med, bliver de endnu bedre.

- Det er godt, at jeg skal i skole nu. Så kan jeg slappe lidt af, sluttede den meget tilfredse Viktoria Wik.

Hør fra kampens bedste spiller Viktoria Wik efter kampen: