TV: Klasse til forskel

Dominans: Frederiksberg Skole stormede i kredsfinalen

Frederiksberg Skole i Sorø er videre til kredsfinalen efter en imponerende sejr på 5-0 i kredssemifinalen. Foto: Michael Nordkvist
Frederiksberg Skole i Sorø er videre til kredsfinalen efter en imponerende sejr på 5-0 i kredssemifinalen. Foto: Michael Nordkvist

Der var lagt op til det helt store fodboldbrag denne formiddag på Frederiksberg Skole i Sorø. Hjemmeholdets piger fik besøg af gæsterne fra Tølløse Privat- og Efterskole.

De to hold havde før denne kamp begge været suveræne i deres defensiv, og nu skulle det afgøres hvem af de to midtsjællandske hold, som ville nappe billetten til kredsfinalen mod Taastrup Realskole på onsdag i næste uge.

Se kampfakta her.

Se også: Få styr på foråret

Forskellige synspunkter på kampen
Hjemmeholdets Katrine Abrahamsen var før kampen stensikker på, at hende og holdkammeraterne ville vinde denne kamp og sikre sig en plads i kredsfinalen.

- Det er vigtigt vores, forsvar står godt, og at vi bruger hele banens bredde. Så skal vi nok komme til chancer. Jeg tror vi vinder 2-1, kom det uden tøven fra offensiv spilleren, mens Chili stod i baggrunden og hviskede: Nej, nej 4-2. 

I Tølløse-lejren var der tydelig nervøsitet at spore. Især hos målmand Dina Højberg:

- Det bliver svært idag. Vi har hørt om, at de andre har en god spiller som hedder Chili. Jeg håber ikke, hun har en god dag. Jeg tør ikke rigtigt tro på noget i dag, men jeg håber virkelig, at vi kan spille 2-2 eller 3-3, og så kan alt ske på straffe, lød det fra Dina.

Se også: TV: Sikrede kredsfinale i de døende minutter

På papiret to lige hold
Hvis man før dagens kamp kiggede på målscoreren hos de to hold, ville man se, at det sandsynligvis var to meget lige hold som skulle dyste. Hjemmeholdet havde en score på 13-1 og udeholdet en score på 16-3. Så hvis der skulle udpeges en favorit, måtte det være Frederiksberg Skole pga. hjemmebanefordelen.

Gæsterne fra Tølløse var kommet en anelse sent af sted hjemmefra, så de ankom til Frederiksberg Hallen kun 30 minutter før kick-off, hvilket gjorde, at kampen kom små fem minutter for sent i gang. Og hvis udeholdet havde vidst, hvad der var i vente, så var de nok blevet hjemme i Tølløse for at løse tyskopgaver.

Lad os bare afsløre med det samme. Gæsterne blev fra start blæst ud af Ekstra Bladet Skolefodbold, men de fik heller ikke den bedste begyndelse.

Allerede efter et minut fik hjemmeholdet frispark få meter fra sidelinjen ud for Tølløse-feltet. Chili Nielsen savede bolden ind i det lille felt, hvor målmand Dina Højberg kun fik fingrene på, og så strøg bolden ind i nettet via nakken på gæsternes anfører Frida Ellegård. 1-0 til Frederiksberg efter præcis et minut og 15 sekunder. En drømmestart for hjemmeholdet.

Gæsternes Frida Ellegård var uheldig at lave selvmål, og det satte værterne i gang. Foto: Michael Nordkvist
Gæsternes Frida Ellegård var uheldig at lave selvmål, og det satte værterne i gang. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Matchvinder: 'Jeg scorer ellers aldrig'

Værterne så sig ikke tilbage
Målet var netop den start, hjemmeholdet havde drømt om, og nu blev der i den grad fløjtet til angreb. Det ene kontraangreb efter det andet væltede ned i mod Tølløse-målet. Gæsterne havde slet ikke fat i noget som helst, og forsvaret sejlede rundt som en optimistjolle i høj sø. Og kort efter selvmålet var den gal igen. Olivia Olsen spillede ganske let anfører Laura Kristensen helt fri foran mål, men afslutningen sad lige i hænderne på Dina i målet, som denne gang holdt bedre fast på bolden.

Et dårligt udspark fra Dina samlede Olivia Olsen hurtigt op og afsluttede fladt mod mål fra kanten af feltet. Skuddet fra Olivia var dog noget forkølet, så bolden trillede ganske langsomt tilbage til Dina og trillede videre mellem hendes ben og indover målstregen. Stakkels Dina Højberg. Så uheldig har ingen fortjent at være. Men 2-0 til hjemmeholdet efter små syv minutter var en kendsgerning.

Gæsterne var naturligvis rystede over den helt skæve start på kampen, og mange af pigerne i de sorte trøjer stod helt stille og lignede nogen, som ikke rigtig havde forstået, at hvis de ikke omgående steppede op, ville de sandsynligvis blive tromlet over af et gennemgående godstog uden bremser.

De næste minutter var et skydetelt som i Tivoli foran og inde i gæsternes felt. Boldene blev konstant øset ind i feltet, men hjemmeholdet kunne ikke få bolden over stregen på trods af seks-syv hundrede procents chancer, som der bare skal scores på så langt inde i turneringen. Udover afbrænderen fra anfører Laura, må Olivia Olsen, Katrine Abrahamsen og især Ajla Idriz nu sidde og tænke tilbage på. Hvordan i alverden lykkedes det mig dog at brænde de store chancer?

Gæsterne var hele tiden et skridt eller to efter hjemmeholdet. Foto: Michael Nordkvist
Gæsterne var hele tiden et skridt eller to efter hjemmeholdet. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Tvillinger i målhumør

Spillede sig op
De mange Frederiksberg chancer blev ikke kun sparket forbi. Uheldige Dina havde taget tyren ved hornene og spillede sig op med tre store redninger. Det er flot at komme sådan igen, når man inden for seks minutter blev dyppet to gange i iskoldt vand.

Tølløse-offensiven bestående af de tre stjerner, Frida Ellegård samt tvillingerne Katrine og Anna Meyer var fuldstændig usynlige, og de havde kun bolden få gange uden det blev bare lidt farligt.

Frederiksberg havde held og dygtighed til at holde det høje tempo, som tydeligt stressede gæsterne i de første 25 minutter, men i de sidste fem minutter af halvlegen gik gassen lidt af ballonen og endte med 17 indkast i træk midt på den ene langside. Stillingen ved pausen var derfor 2-0 til Frederiksberg Skole, og det skulle gæsterne nok være mest glade for.

Se også: TV: Greb chancen

Pausen blev brugt fornuftigt
Frederiksberg-træner Max Jandausch, som efterhånden har været med i Ekstra Bladet Skolefodbold en hel del år, var godt tilfreds med det meste:

- Piger. Jeg vil ikke sige så meget, men spark nu for h...... de bolde ind i målet. Vi fører kun 2-0, og alt kan stadig ske. Vi kunne let have ført med seks-syv mål, og så havde kampen været lukket.

De to sympastiske Tølløse-trænere Rasmus Jensen og Thomas Rønn brugte noget længere tid på deres pausesnak:

Thomas Rønn startede med rolig stemmeføring efter, han havde rost sin målmand for at komme godt tilbage i kampen:

- Tøser, hør her. Vi skal have fat i noget der hedder vildskab nu. Vi skal investere noget mere, vi skal have fanden-i-voldskhed.

- Hvis vi skal tilbage i den her kamp, så skal vi ind og lave nogle frispark, bruge noget mere krop og bruge noget mere fysik. Og angribere. I tre der er deroppe, vi har slet ikke set jer endnu. I bliver nødt til at vise, at I er der, lød det kontant fra trænerduoen.

Gæsterne forsøgte, men de kunne intet stille op mod et stærkt spillende hjemmehold. Foto: Michael Nordkvist
Gæsterne forsøgte, men de kunne intet stille op mod et stærkt spillende hjemmehold. Foto: Michael Nordkvist

Se også: Kæmpede forgæves

Helt nede i kælderen
Da anden halvleg blev fløjtet i gang, lignede gæsterne fortsat ikke et hold som overhovedet troede på, at det kunne lade sig gøre at komme tilbage i kampen. Nede med 0-2 er jo egentlig ikke en umulig opgave at løse. Det var nok bare måden, det var sket på, der stadig sad i pigerne som virkede meget uengageret.

Godt illustreret ved at Frida Ellegård i halvlegens første minut endelig fik en chance for vende skuden til noget positivt, da hun skulle tage et frispark midt på hjemmeholdets banehalvdel. Men i stedet for at save bolden ind i feltet, hvor fem-seks af hendes holdkammerater var søgt ind, så valgte Frida i stedet at sparke bolden til månen. Det var bare ikke Fridas dag.

Blot få sekunder efter var den gal igen nede omkring Dina. Chili Nielsen fik en friløber, men i stedet for at score til 3-0, så sparkede Chili bolden lige ind i fødderne på Dina, som kunne notere sig en redning mere. På det her tidspunkt var Dina reelt Tølløses bedste spiller på trods af den uheldige start.

Men igen kunne gæsterne ikke få bolden væk fra egen forsvarszone, og så kunne Olivia Olsen smadre kuglen ind i det lange hjørne fra en spids vinkel til 3-0.

Se også: Den farligste føring

Klasseforskel og hattrick
Der var klasseforskel på de to hold i denne kamp. Frederiksberg vadede stadig i chancer, og Tølløse-spillerne stod stille, som om de var støbt i beton. Caroline Jensen fra 7. klasse var faktisk den eneste der bare kæmpede lidt for sit hold, hvilket fortjent gav hende en fidusbamse efter kampen.

I kampens sidste minutter fik Indskiftede Katrine Abrahamsen skovlet et hjørnespark over stregen til 4-0, og sekunder før lukketid rullede Olivia Olsen lige bolden bag om støttebenet og klappede den i nettet via underkanten af overlæggeren. Hattrick af Olivia og 5-0 til Frederiksberg.

Kampen sluttede 5-0 til Frederiksberg Skole i Sorø som er videre til kredsfinalen på onsdag kl. 11.00 mod Taastrup Realskole. Kredsfinalen spilles i Sorø.

Tølløse- Privat og Efterskole har trods dette nederlag spillet en flot turnering med kun to 9. klasser på holdet. I denne kamp var de dog oppe imod overmagten. Men slap for den totale ydmygelse.

Se også: Husk: Kredsfinalen live på Facebook

Frederiksberg Skoles vej til kredsfinalen:

14. september: Frederiksberg Skole - Marievangsskolen 3-0

5. oktober: Sorø Privatskole - Frederiksberg Skole 0-2

24. oktober: Nymarkskolen - Frederiksberg Skole 1-5

9. november: Frederiksberg Skole - Antvorskov Skole 3-1

16. november: Frederiksberg Skole - Tølløse Privat- og Efterskole 5-0

Frederiksberg Skoles målscore: 18-2

Hør hvad Frederiksberg Skoles Laura Kristensen sagde efter kampen:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen