TV: Kom stærkt igen

Tyvstjal sejren: Hjemmeholdet startede med at være bagud

Sejergaardsskolens drenge fik tilkæmpet sig et mål mere end deres modstandere fra Nr. Jernløse Skole. Foto: Erik Larsen
Sejergaardsskolens drenge fik tilkæmpet sig et mål mere end deres modstandere fra Nr. Jernløse Skole. Foto: Erik Larsen

Drengene fra Sejergaardsskolen var værter, da de skulle møde drengene fra Nr. Jernløse Skole i dette opgør.

Værterne havde været ude i en gyser af en straffesparkskonkurrence i kampen forinden. Det var mod Holbæk Private Realskole, og de vandt lige på et hængende hår med 8-7. Gæsterne havde i deres seneste kamp vundet 2-1 mod Skovvejens Skole afd. Kildebjerg.

Så der var lagt op til en meget spændende kamp her i anden runde af Ekstra Bladet Skolefodbold.

Se kampfakta her.

Se også: TV: 21 straffespark i drama

Kom godt fra start
Udeholdet klarede selv al opvarmning og taktik, men de havde selvfølgelig også en dygtig holdleder Thomas med sig, som roste drengene fra sidste kamps indsats.

- I klarede jer flot i jeres første kamp. Jeg ved, I er vokset med opgaven. Så nyd kampen og husk at være positive på banen, sagde han.

Der stod en pæn vind på langs af banen, og den nød gæsterne godt af i første halvleg. De pressede da også på fra starten.

I det sjette minut gav det pote, da Nikolai Holst opfangede en bold ude i højre side. Han fik den løftet ind i straffesparksfeltet. Her stod Mikkel Nielsen klar bagerst i feltet.

- Bolden landede lige foran mig, og jeg lod den hoppe én gang, før jeg trykkede af. Jeg blev utrolig glad, da jeg så, den gik fint ind i det lange hjørne, fortalte han, da han var ude at få en pause under kampen.

Hør anføreren Jacob fra Nr. Jernløse Skole fra inden kampen her:

 

Der var en masse opbakning til hjemmeholdet. Foto: Erik Larsen
Der var en masse opbakning til hjemmeholdet. Foto: Erik Larsen

Se også: TV: Tæt opgør til sidste fløjt

Fightede igennem
I de første tyve minutter så tilskuerne ikke meget til hjemmeholdet, selvom de prøvede med tilråb at få dem frem på banen.

De havde dog haft et enkelt godt forsøg i den femtende minut, da Jakob Kaltoft havde et hovedstød, der lige sneg sig forbi venstre stolpe.

Men i de sidste ti minutter begyndte de at vise tænder.

Så fik vi også set, at udeholdet havde en god målmand i Benjamin Neander, der virkelig var oppe på tæerne og ude i fødderne på angriberne, når værterne kom stormende.

Men foran Benjamin havde de også en rigtig god anfører og forsvarsspiller i Jacob Østervang, der var meget lig den store tyske forsvarsspiller Franz Beckenbauer, der huserede i 1970’erne. Jacob fik fortjent sit holds fidusbamse.

Men hvor hjemmeholdet i starten var lidt passive, så kom der nu andre boller på suppen. Deres sammenspil blev en del bedre. Men resultatet i pausen var 0-1 til udeholdet.

I pausen blev der hos begge hold talt en masse om, hvordan man skulle gribe anden halvleg an, og det så ud til, at værterne slap bedst fra den øvelse.

Der var stor opmærksomhed på bolden og hinanden ved hjørnespark. Foto: Erik Larsen
Der var stor opmærksomhed på bolden og hinanden ved hjørnespark. Foto: Erik Larsen

Se også: TV: Så frygten i øjnene

Vendte spillet om
Nu havde de lidt vind i ryggen,  og de havde flere gode angreb og forsøg på mål.

I det 46. minut fik de også puttet bolden i kassen. Phillip Thamsen fik serveret en stikning i venstre side, og han sendte den indover. Her stod Alexander Andersen klar til at få fat i bolden. Der var ingen betænkningstid, så han sparkede til bolden med det samme, og den ramte overliggeren på vej i nettet. Nu var resultatet uafgjort 1-1.

Tre minutter senere kom så sejrsmålet, og det gik stærkt. Phillip Thamsen modtog bolden omkring midten og løb mod målet. Efter et par driblinger var han fri foran mål, og han placerede bolden sikkert i venstre side til 2-1, som også blev slutresultatet.

Det skal nævnes, at begge hold spillede en flot kamp, og holdene passede også godt til hinanden.

De sidste ti minutter pressede gæsterne på for at komme i en straffesparkskonkurrence, men modstanderne holdt dem hen.

Efter kampen greb vi fat i Phillip Thamsen, der fik sit holds fidusbamse.

- Vi var for useriøse fra starten, og det var ikke smart. Vores modstandere var mere på fra dommerens første fløjt, sagde han.

- Der blev dog snakket om det i pausen, så vi kom stærkt tilbage i anden halvleg, tilføjede Phillip smilende.

Hør fidusbamsemodtageren Phillip fra Sejergaardskolen fortælle om kampen her:

Seneste Skolefodbold
Mest læste Skolefodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen