TV: Kun målene tæller

Skal ind over stregen: Udeholdet havde de største chancer, men fik ikke udnyttet dem

Kirke Såby-holdet kunne juble efter sidste fløjt. Foto: Casper Boe Jensen
Kirke Såby-holdet kunne juble efter sidste fløjt. Foto: Casper Boe Jensen

I en kamp imellem to enormt lige mandskaber var det i sidste ende, hverken de flotte detaljer, de gode tacklinger, de små finter eller hvem der havde bolden mest, der afgjorde det. Det var, som altid i fodbold, målene, og kun målene, der var forskellen på de to mandskaber.

Se kampfakta her.

TV: Forsøgte at spænde ben for sig selv

Udeholdet sad på det
Der var ingen tvivl om, hvem der havde overvægt i statistikkerne, havde nogen haft til opgave at holde øje med det. Både på boldbesiddelse, afslutninger, vellykkede afleveringer samt en masse anden statistik man kan tage på en fodboldkamp, var der ingen tvivl om at drenge fra Jægerspris Skole havde overvægt.

Desværre for dem, var der bare en enkelt afgørende statistik som drenge fra Kirke Såby Skole efter kampen var overlegne i. Nemlig mål scoret. Den eneste statistik som definitivt afgør fodboldkampe. Ikke dermed sagt at sejren var ufortjent, for det var den bestemt ikke, men kampen kunne ligeså nemt være svunget Jægerspris Skoles vej.

Hør hjemmeholdets kampråb her:

Kontra-kongerne

Udeholdet godt fra land
Men lad os starte fra begyndelsen af. Endnu engang viste Kirke Såby Skole sig fra sin bedste side med masser af fans til at støtte de lokale helte. Det er en fornøjelse med den stemning, som de gang på gang får skabt på det lille intime stadion. Selvom der blæste en strid vind på tværs af banen.

Da kampen blev fløjtet i gang, fik tilskuerne dog lidt at tygge på, da Jægerspris kom bragende ud af starthullerne. Inden der var spillet 10 minutter havde Jægerpris skole tre gange haft scoringsmuligheder.

Kun et enormt velspillende forsvar fra Kirke Såby holdt gæsterne fra fadet. Først chance fik Kasper Bylov afværget, sidenhen Mikkel Pedersen, og til sidst var det så keeper Oliver Roholtes tur til at afværge i en én mod én-duel. Angriberne fra Jægerspris Mikkel Skoubjerg og Lance Lacanlale virkede oplagte og i hopla. Men ind kom bolden ikke.

Fart over feltet. Foto: Casper Boe Jensen
Fart over feltet. Foto: Casper Boe Jensen

Stærk frontmand
I den modsatte ende har Kirke Såby en angriber, som også blev omtalt i sidste runde, men som endnu engang fortjener at blive nævnt, nemlig med Nichlas Jepsen. Dagens fidusbamsemodtager var igen en evig trussel for sit hold. Han har en enorm betydning for sit hold, både som angriber men også til at aflaste sit forsvar ved at holde i bolden.

Som Kasper Bylov sagde om sin angriber:

- I dag var der mere sparkeri, hvor vi forsøgte at ramme bagrummet. Derfor betyder det meget med en angriber, som Nichlas der kan løbe bolden op og holde fast i den, når der er behov for det.

Så selvfølgelig, fristes man til at sige, var det også Nichlas, der tegnede sig for den første chance til Kirke Såby i en situation, hvor man så alt, hvad den unge mand kan, og måske også den eneste mangel han har. Han er dygtig til at få meget ud af lidt, men igen i dag svigtede den sidste skarphed ham, også på den første chance.

Heftig indskiftning
Dog var det Kirke Såby, der var på hælene og Jægerspris Skole, der tegnede sig for spillet. Om det var baggrunden for trænerens disposition efter 22 minutter vides ikke, men noget skulle der i hvert fald ske, så Kirke Såby foretog en trippel-udskiftning.

Der blev foretaget en tredobbelt indskiftning. Foto: Casper Boe Jensen
Der blev foretaget en tredobbelt indskiftning. Foto: Casper Boe Jensen

Som sådan virkede indskiftningen ikke til at have den store effekt, men hvad gør det, når man har en mand som Rasmus Nielson, der forstår hvorfor at man skal presse modstanderen, når de er for lang tid om at afvikle. Rasmus skød fra sin position frem i et pres på Jægerspris Skoles anfører, Robert Kjellberg, der i stedet for at cleare bolden forsøgte at sætte Rasmus med et hurtigt træk.

Den havde Rasmus læst, og straks havde han tacklet bolden, stak han afsted alene mod målmanden og satte den usvigeligt sikkert ind til 1-0. Til kæmpe jubel for sit hold, der godt kunne mærke, at det var sådanne aktioner, der skulle til i dag for at hive sejren hjem.

Skulle blive ved
1-0 og så var det pausetid, så trænerne kunne få foretaget et par justeringer.

Jægerspris Skoles træner havde dog ikke de store ændringer:

 -Vi har masser af strenge at spille på. De andre har kun nummer ni (Nichlas Jepsen red). Vi skal bare blive ved derinde og søge de dybe løb, for der er masser af plads.

Til sin anfører, Robert, som havde været uheldigt involveret i målet sagde træneren:

- Robert, det er hvad der sker. Alle på banen har boldtab, og at det så lige sker i en skidt situation er, hvad det er. Bliv ved med at spille bold derinde.

Det må man give Robert Kjellberg. Han lod sig ikke gå på af sin uheldige hovedrolle, men rejste sig med fornyet energi og var en inspiration kampen igennem for sit hold, som den dygtige anfører han er.

Der var mange dueller i opgøret. Foto: Casper Boe Jensen
Der var mange dueller i opgøret. Foto: Casper Boe Jensen

Endnu en solopræstation
Kampbilledet fra første halvleg gentog sig, men det var som om Kirke Såby blev bedre til at holde Jægerspris Skole fra de helt store chancer. De fik simpelthen skubbet spillet længere væk fra eget mål.

Endnu engang var det en soloaktion fra Kirke Såby, der førte til et mål i en kamp, hvor Kirke Såby havde svært ved at spille sig til chancer. Fra sin venstre kant trak Nichlas Schnack-Petersen ind i banen satte et par mand, og kanonerede bolden i nettet med hans venstre fod. Super aktion og endnu engang slog Kirke Såby til ud af ingenting.

2-0 og alle troede, kampen var afgjort. Men ikke meget mere end 30 sekunder efter scoringen fik Jægerspris Skole alligevel reduceret ved Mikkel Skoubjerg, der med et velplaceret spark helt nede ved den ene opstander, kunne bringe spænding i kampen igen.

Spænding fik vi. Jægerpris skiftede en forsvarsspiller ud med en angriber og satsede nu hele butikken. Men ind ville den bare ikke. Så da det sidste fløjt lød fra dommeren, var det også Kirke Såby Skole, der kunne fejre, at de gik videre til fjerde runde i Ekstra Bladet Skolefodbold for første gang i skolens historie.

Kasper Bylov udtalte efter kampen:

- I dag var en rigtig svær kamp, som vi allerede på forhånd havde talt om. Jeg følte egentlig, vi havde godt styr på det nede bagi, men de kom for nemt igennem på midtbanen og så er det svært som forsvarsspiller.

Om den hurtige reducering udtalte Kasper:

- Jeg tænkte, at det godt kunne blive rigtig farligt nu, når de fik reduceret. Jeg var faktisk lidt bange for, at de nu ville score igen, og så skulle vi i straffe. Men vi fik ret hurtigt styr på det igen, og så var det bare med at holde fokus.

En sidste bemærkning skal falde til Kirke Såby Skole for at hæve ændret deres attitude gevaldigt fra første kamp. De fire gule kort blev afløst af en kamp helt uden. Der skal lyde stor ros til drengene og træneren for at få brugt energien konstruktivt fremfor på alt muligt andet end fodbold.

Kasper Bylov sagde om dette: