TV: Lige løjer

Tæt affære: Spillet vekslede frem og tilbage, men kampen fandt til sidst en vinder

Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Erik Larsen)
Der blev gået til stålet i opgøret. (Foto: Erik Larsen)

Holdleder Jan fra Hvalsø Skole mente inden kampen mod Skt. Josefs Skole, at det kunne blive en meget lige kamp, hvor slaget ville foregå på midten.

Det var flot forudsagt, for det var netop, hvad der kom til at ske.

Men det var også en virkelig spændende kamp, hvor spillet vekslede frem og tilbage, og der var masser af målchancer i begge ender.

Se kampfakta her.

Der var stor opbakning fra tilskuerne, der trodsede regnvejret. (Foto: Erik Larsen)
Der var stor opbakning fra tilskuerne, der trodsede regnvejret. (Foto: Erik Larsen)
 

Skarp fra start
Vi skulle dog hen til det syttende minut, før den første rigtige store målchance opstod.

Maria Mørkeby kom fri midt i straffesparkfeltet, og hun var knivskarp, så kampen stod nu 1-0 til Hvalsø Skole.

Se også: Dramatisk afgørelse fra pletten

Men der gik ikke mere end fire minutter, før der skete noget i den anden ende, hvor Signe fik lagt bolden over i det lange hjørne.

1-1, og det var også resultatet ved pausen.

Se også: Oppe mod overmagten

Her forsøgte holdleder Jan fra Skt. Josefs Skole at komme med nogle gode tanker:

— I kæmper godt, og kampen er meget lige.

— I skal forsøge at få bolden frem i hullerne. Husk, I har Signe Stampe oppe foran, og hun er hurtig.

Anden halvleg lignede meget første halvleg, spillet bølgede frem og tilbage, og der var masser af løse målchancer.

Afgørelsen faldt sent
Den største fik Line Hansen fra Hvalsø Skole efter femten minutter, da hun var alene med målmanden, men hun overplacerede bolden, der strøg lige uden om.

Så ved vi alle, hvordan det ofte går, da holdleder Jans gode råd fra pausen, kom til at gå i opfyldelse.

En bold blev flot spillet op igennem et par modspillere, og den lynhurtige Signe Stampe opsnappede bolden.

Hun styrtede mod mål, og målmanden, Rose Nygård, var uden chance for at forhindre målet. 1-2 til udeholdet Skt. Josefs Skole, og det blev også kampens resultat.

Nr. 3 i hvidt, Signe fra Skt. Josefs Skole, har scoret til 2-1, og kammeraterne er på vej. (Foto: Erik Larsen)
Nr. 3 i hvidt, Signe fra Skt. Josefs Skole, har scoret til 2-1, og kammeraterne er på vej. (Foto: Erik Larsen)

Det er aldrig sjovt at hente bolden ud af nettet efter en scoring. (Foto: Erik Larsen)
Det er aldrig sjovt at hente bolden ud af nettet efter en scoring. (Foto: Erik Larsen)
 

Holdleder Jan fra Hvalsø Skole sagde efter kampen, at hans piger var gået lidt ned i anden halvleg. De kom for sent i tacklingerne, og de kom til at løbe efter modstanderne. Det måtte der trænes på til næste år.

Ekstra Bladet Skolefodbold fik også fat i Skt. Josefs Skoles matchvinder, Signe, der med sine to mål klart var dagens heltinde:

— Jeg er 15 år og spiller i Svogerslev Boldklub. Det var en spændende kamp at være med i, men for fremtiden må vi passe på ikke at komme bagud. Det tapper altså på kræfterne.