TV: Lille Mohamad blev den store

Flot hovedstød: Man behøver ikke nødvendigvis være høj for at heade en bold i kassen

Mohamad Mayyassi headede sit hold foran. (Foto: Henrik Schou)
Mohamad Mayyassi headede sit hold foran. (Foto: Henrik Schou)

Motionsdagens afslutning blev af Peder Syv Skolen afholdt på fodboldbanen, hvor hele skolen var mødt op for støtte deres drenge og en enkelt pige i holdets kamp mod Sct. Jørgens Skole for at komme til fjerde runde i verdens største skolefodboldturnering.

Så der var gang i den på lægterne, hvor bannere og støtteflag hang side om side.

Der var flot opbakning på lægterne. (Foto: Henrik Schou)
Der var flot opbakning på lægterne. (Foto: Henrik Schou)
 

Der blev virkelig brug for støtten i en meget jævnbyrdig kamp, som flere gange var ved at kamme over, fordi et par af spillerne af og til var uden for pædagogisk rækkevidde.

Det skortede ellers ikke på selvtillid hos nogle af holdene inden kampen startede.

Hør bare, hvad henholdsvis Ava Bamame fra Sct. Jørgens skole og Rasmus Olsen sagde inden kampen:

Men netop Ava var en af de spillere, der i dag ikke forstod grænsen mellem fairplay og tåbelig opførsel. Han kunne slet ikke få sit spil til at fungere, og derfor kogte han over.

Det havde en fornuftig træner fra Sct. Jørgens set, og han blev pillet ud et par gange for at få temperaturen ned.

Han skal om nogen i næste kamp lade benene arbejde i stedet for munden.

Se kampfakta her.

Se også: Galleri: Peder Syv Skolen - Sct. Jørgens Skole

Se også: TV: Kamp til stregen

Fart over feltet
Kampen startede i øvrigt med fuld damp. Der var knapt nok gået mere end 150 sekunder, før et hjørnespark fra udeholdets Tobias Coff blev sendt helt over til bagerste stolpe, hvor banens mindste spiller Mohamad Mayyassi dukkede op fuldstændig umarkeret.

Se også: Kurderne ku'

Han headede derefter bolden sikkert i kassen, hvorefter en kæmpe jubelscene gik i gang.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Det slog nu slet ikke Peder Syv drengene ud.

De fik bygget spillet godt op og tiltvang sig overtaget. Mindre end 120 sekunder efter var der udlignet.

Det var Rasmus Olsen, der fik bolden på højrekanten, og efter et par smarte træk hamrede han bolden i mål. 1-1, og der var spillet godt og vel fem minutter. Samme Rasmus Olsen lignede både i udseende og spillestil FCKs bomber Andreas Cornelius.

Rasmus Olsen hamrede bolden ind til 1-1. (Foto: Henrik Schou)
Rasmus Olsen hamrede bolden ind til 1-1. (Foto: Henrik Schou)

Rasmus Olsen kunne juble over sin scoring til 1-1. (Foto: Henrik Schou)
Rasmus Olsen kunne juble over sin scoring til 1-1. (Foto: Henrik Schou)
 

Det var noget, tilskuerne kunne lide, så der var liv og glade dage på Peder Syv siden.

Begge skoler gik nu over til lidt mere forsigtigt spil, og der var ikke de store chancer, der blev produceret.

I forsvaret hos Sct. Jørgen var det anfører Ersin Bascoban, der bestemte, og ham havde hjemmeholdets spillere svært ved at komme udenom.

Sct. Jørgens Ersin Bascoban spillede en flot kamp i forsvaret. Han bar anførerbindet flot igennem hele kampen. (Foto: Henrik Schou)
Sct. Jørgens Ersin Bascoban spillede en flot kamp i forsvaret. Han bar anførerbindet flot igennem hele kampen. (Foto: Henrik Schou)
 

Han fik ellers noget af en skidt optakt til kampen. Ved ankomsten til Viby opdagede han, at han havde glemt sit spilletøj.

Han blev sendt retur til Roskilde og nåede at komme til Viby, før kampen skulle fløjtes op.

På kammeraternes spørgsmål om, hvordan han kunne glemme sit spillertøj, kom det logiske svar:

— Jeg har ikke glemt mit tøj. Det er sgu da min mor, der pakker min taske!

Lige før pausen kom der liv på lægterne igen. Der blev dømt straffespark mod hjemmeholdet, og mens Tobias Coff gik mod bolden, var der stille, men da han skød ved siden af, brød en kæmpe jubel løs. Tobias måtte trøstes af sine holdkammerater.

Så 1-1 ved pausen.

Der blev talt meget attitude hos udeholdet, og hjemmeholdet fik besked på at fortsætte:

— Det er kun et spørgsmål om tid, før de andres film knækker, mente et par af spillerne.

Hjemmeholdet mosede på. Sammen med Rasmus Olsen udgjorde kampens dygtige pigespiller Katrine Grønne en konstant trussel for Sct. Jørgen drengene. Kristine kunne man høre over hele banen.

Katrine Grønne kæmpede flot med i opgøret. (Foto: Henrik Schou)
Katrine Grønne kæmpede flot med i opgøret. (Foto: Henrik Schou)
 

Der blev uddelt kommandoer fra hendes mund konstant, og man havde bare at høre efter, ellers kom den en gang til. Hendes evne til at lave dybe stikninger fejlede heller ikke noget.

Der blev sendt mange gode sukkerbolde ud fra hendes fødder. Og hvis nogen skubbede til hende, så fik de samme tur tilbage.

Udeholdet pressede på
Men det var trods alt udeholdet, der producerede de fleste chancer i anden halvleg.

Inden for fem minutter havde Mohamad, Ava og Oliver alle tre gode forsøg, som blev afværget.

Da Mohamad 10 minutter før tid så sit skud blive reddet på stregen af en dygtig forsvarsspiller, var det som om, at drengene fra begge hold og Katrine havde belavet sig på straffespark.

Det blev ikke til straffe for tredje gang for Peder Syv. Oliver Friis tog et kæmperyk og nåede helt frem til et par meter før straffefeltet, da han blev nedlagt. Frispark, og der manglede tre minutter.

— Der er god karma herfra . Jeg kan mærke, at vi scorer. Kom så Oliver, råbte en engageret træner fra Sct. Jørgens skole.

Oliver gik til bolden, og han satte den fladt  i venstre side og bragte sit hold på 1-2.

Oliver Friis satte bolden i kassen til 1-2. (Foto: Henrik Schou)
Oliver Friis satte bolden i kassen til 1-2. (Foto: Henrik Schou)
 

Der blev sat ny rekord i stående hop fra trænersiden, og drengene  lavede krammebunke.

De sidste par minutter og tillægstiden blev et stort pres på udeholdets mål, men de farlige chancer blev der ikke skabt, så Sct. Jørgens Skole vandt med 2-1 og skal nu også spille skolefodbold efter efterårsferien.

Drengene fra Sct. Jørgen var i vild jubel efter dommerens sidste fløjt. (Foto: Henrik Schou)
Drengene fra Sct. Jørgen var i vild jubel efter dommerens sidste fløjt. (Foto: Henrik Schou)

Drengene fra Sct. Jørgen fejrede sejren med manér. (Foto: Henrik Schou)
Drengene fra Sct. Jørgen fejrede sejren med manér. (Foto: Henrik Schou)
 

Der opstod lidt tumult efter kampen mellem de holds spillere, og hvem gik modigt imellem blandt andet Katrine Grønne.

Hun var med til at få dæmpet gemytterne, så afslutningen på kampen og begyndelsen på efterårsferien kunne ske i god ro og orden.

Vi talte også bagefter med en af kampens store helte Mohamad Mayyassi. Banens mindste, som alligevel scorede på hovedstød.

Fortæl om dit mål, sagde vi til ham:

— Altså, det var jo easy - altså let, forstår du. Jeg havde jo set, at bolden kom fra Tobias, men troede faktisk, at Rune (Duarte red.) havde nået den. Men da han ikke gjorde det, så var det da bare at sætte hovedet på. Hvor svært kan være, grinede Mohamad.

— Og jeg var lige ved at lave et mål mere bare ti minutter før tid, hvis jeg bare ikke havde ramt ham der forsvarsspilleren.

— Vi andre synes nu, det var en flot forsvarsaktion, forsøgte vi.

Men Mohamad blev ved:

— Det kan da godt være, men det er alligevel irriterende, at han stod der. Men vi vandt, og det er trods alt det vigtigste, fortsatte en overstadig Mohamad, der spiller i Svogerslev Boldklub.

— Nu er vi klar til næste runde, og næste kamp vinder vi også, for vi er fra Sct. Jørgens skole. Vi kan ikke slås, for vi kæmper helt vildt for skolen. Bare vent og se, sluttede Mohamad.

Optimismen og troen på egne evner fejler ikke noget hos de friske drenge fra Sct. Jørgens Skole, men realiteten er jo, at modstanderne bliver dygtigere og dygtigere. Men med god fight og en forbedret disciplin kan Sct. Jørgens Skole måske få mere end en kamp i årets turnering.

1 af 3 Mohamad kom øverst på et hjørnespark og kunne derefter fejre sin scoring. (Foto: Henrik Schou)
2 af 3 Scoringen blev fejret med manér. (Foto: Henrik Schou)
3 af 3 Mohamad Mayyassi headede sit hold foran. (Foto: Henrik Schou)