TV: Lovligt tyveri

Av: Sad på alt spillet, men røg ud efter straffespark

Sorø Borgerskole havde det meste af spillet, 20 hjørnespark og flere skud på stolperne, men måtte alligevel se sig slået. (Foto: Erik Elmelund)
Sorø Borgerskole havde det meste af spillet, 20 hjørnespark og flere skud på stolperne, men måtte alligevel se sig slået. (Foto: Erik Elmelund)

Lokalbraget mellem de to Sorø-skoler fra Pedersborg og Borgerskolen blev ikke den forventede velspillede kamp, men en særdeles spændende kamp.

Se kampfakta her

Pedersborg var vel favoritter efter den første 12-1 sejr over Sorø Privatskole, men der var ikke mange i Pederborgs lejr, der troede på sejr før kampen.

Optakten var et venindemøde, hvor de fleste fra begge hold til daglig spiller på samme klubhold og selve kampen blev da også et venindeopgør.

Veninderne klar til kamp. (Foto: Erik Elmelund)
Veninderne klar til kamp. (Foto: Erik Elmelund)
 

Manglende fodboldstøvler
Der stod Borgerskolen på alt spillet. Pedersborg måtte skifte spillere i en strid strøm og på bænken havde træner Jacob store problemer, da et par af spillerne manglede fodboldstøvler.

Pedersborg havde ikke en afslutning, men forsvaret, anført af Mie Bjerre og Sofie Alstrup, samt en velspillende målmand Sabina Christensen, holdt stand. Borgerskolens velspillende Theresa Olesen havde sammen med Anatasia Giel et par gode muligheder og havde før kampen selvsikkert udtalt:

— Vi vinder for selv om vi er veninder uden for banen, så slås vi på banen.

Færdig med opvarmning, nu klar til kamp. (Foto: Erik Elmelund)
Færdig med opvarmning, nu klar til kamp. (Foto: Erik Elmelund)
 

Se også: TV: 26 straffespark i drama

Skud på mål!
Der gik 27 minutter før træner Jacob Nielsen udbrød:

— Nu har vi da endelig haft et skud på mål!

Anden halvleg blev endnu mere ensidig og Sorø Borgerskole havde vel op mod 20 hjørnespark og flere skud på stolperne, men ind ville bolden ikke.

Tættest var et godt udført frispark af den dominerende Theresa Olesen.

Det var tydeligt, at Pedersborg kæmpede for en straffesparkskonkurrence og jublen var stor, da dommer Bent Aagren fløjtede af. Det var som at vinde kampen.

Se også: TV: Magiske Maja gik målamok

Målfattig straffesparkskonkurrence
De to første sparkere skød ved siden af og de næste to blev grebet ud. 0-0 fortsat efter fire spark.

Den lange gang ned til pletten. (Foto: Erik Elmelund)
Den lange gang ned til pletten. (Foto: Erik Elmelund)
 

Anførerne Frida Jensen fra Borgerskolen og Maja Kusic fra Pedersborg scorede begge sikkert til 1-1 og da Borgerskolen brændte sine næste to, var det tilstrækkeligt at en af Pedersborgs bedste, Mie Bjerre, scorede, så kampen endte 2-1 til Pedersborg.

Skuffelsen var stor hos Sorø Borgerskole, der helt klart havde fortjent bedre.

Der var tale om et lovligt tyveri.

1 af 2 Hvem mon snupper bolden? (Foto: Erik Elmelund)
2 af 2 Sorø Borgerskole havde det meste af spillet, 20 hjørnespark og flere skud på stolperne, men måtte alligevel se sig slået. (Foto: Erik Elmelund)